MC underholdning

Tyk telefonfis: Motorcykel-hviskeren

Narrestreger er ikke kun forbeholdt 1. april. Det måtte en amerikansk mand sande, efter han for nylig blev udsat for telefonfis med en ”motorcykel-hvisker”.

1. april er kendt som dagen, hvor folk over hele verden forsøger at narre hinanden. Det var også tilfældet mandag, hvor motorcykel-branchen heller ikke gik fri.

Blandt nogle af de mere opfindsomme motorcykel-aprilsnarre var en historie fra det amerikanske medie RideApart, som angiveligt havde fået nye oplysninger om den kommende Harley-Davidson LiveWire. Ifølge Harley-Davidson skulle det nu være muligt – ved hjælp af to diskrete højtalere bagerst på motorcyklen – selv at programmere lyden på den ellers så lydløse, elektriske LiveWire.

Selvom historien umiddelbart kunne lyde troværdig, var der dog tale om en aprilsnar – til stor forvirring og endda i nogle tilfælde ærgrelse blandt læserne.

Telefonfis i Seattle

Men det er ikke kun 1. april, at folk hopper i med begge ben, når det kommer til røverhistorier. Det er en telefonfis fra 29. marts 2019 fra det amerikanske radioprogram ”Brooke and Jubal in The Morning” et godt eksempel på.

I indslaget bliver en mand ved navn Sean ringet op af den lokale politistation. Han har tidligere klaget over motorcykelstøj på den gåde, han bor på. Desværre for Sean er det imidlertid ikke en rigtig betjent, han har i røret, men derimod radioværten og komikeren Jubal Flagg.

Han fortæller Sean, at han udover sit virke som politibetjent også er kendt som ”motorcykel-hviskeren” og at han ud fra lyd kan gætte, hvilken motorcykel der er tale om. Med snedige overtalelsesevner får han Sean til at efterligne lyden med munden, og så er der ellers lagt i ovnen til en mildest talt diffus telefonsamtale.

Nedenfor kan du høre telefonfisen fra radioprogrammet Brooke and Jubal in The Morning, der sendes på Movin 92.5 i Seattle, USA.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.