Tyskland vil indføre mc-støjgrænse på 80 dB

Det tyske forbundsråd har officielt efterspurgt skærpede krav til støj i trafikken, der kontroversielt nok kun gælder for motorcykler. Hvis forslagene implementeres af regeringen, kan det have stor betydning for turen ned gennem Europa.

Det er ikke alle, der sætter pris på lyden af en buldrende V2'er eller skrigende række-4'er, især ikke hvis de får fuld udblæsning gennem en uoriginal udstødning med ekstra brum. Efter at have modtaget klager over den "enormt irriterende" lyd fra motorcykler, har  Forbundsrådet i Tyskland nemlig krævet handling fra den tyske regering og opstillet en række støjrestriktioner, der i forslaget kun skal gælde for motorcykler.

Konfiskeret på stedet
Det skriver det europæiske motorcyklistforbund FEMA, der også problematiserer, at der skal laves særregler for motorcykler, som ikke gælder eksempelvis sportsvogne og andre højlydte køretøjer. Særligt fordi der er tale om meget strenge krav, som blandet andet omfatter, at modifkationer af udstødningssystemet skal straffes med øjeblikkelig konfiskering af motorcyklen.

FEMA understreger, at reglerne endnu ikke er vedtaget af den tyske regering, og at det derfor ikke vides om, og i så fald hvornår og i hvilket omfang, de skrappe krav til motorcykler vil blive gjort gyldige. At foreslaget overhovedet er blev opstillet som et officielt krav til regeringen vidner dog om, at vi ser stigende modstand mod højlydte køretøjer i gadebilledet, hvilket vi også har oplevet herhjemme.

Du kan se FEMA's opsummering af støjkravene herunder, og vi bringer selvfølgelig nyt om sagen, så snart vi har det.

Forbundsrådet har krævet, at:

  • Der skal indføres 80 dB støjgrænse i alle kørselssituationer
    • Grænsen skal bringes til EU i et forsøg på at gøre den almengyldig
  • Den tyske regering skal støtte kampagner som "Silent Rider"
  • Ændringer i motor/udstødning, der forårsager mere støj, skal straffes hårdt
    • En mulighed kan være konfiskering af motorcyklen på stedet
  • "Lyddesign" af motorcykler skal forbydes, hvis det resulterer i mere støj
  • Brugen af støjsvage motorcykler (f.eks. elektriske) skal promoveres
  • Der skal indføres flere vejsidemålinger og støjkontrol af motorcykler
  • Der skal indføres nedsatte hastigheder for motorcykler i weekend/helligdage
    • Bestemte vejstrækninger skal helt kunne lukkes af for motorcykler
  • Det skal gøres lettere at retsforfølge motorcyklister ved at fjerne identifikationskrav
  • Det skal være muligt at straffe motorcyklens ejer uden bevis for at denne var føreren
  • Der skal være obligatorisk kørelogbog, så motorcyklisters færden kan følges ifm. lovovertrædelser

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.