MC underholdning

Verdens sødeste motorcykel?

  • Volkspod Brent Walter MCTC (6).jpg
  • Volkspod Brent Walter MCTC (7).jpg
  • Volkspod Brent Walter MCTC (1).jpg
  • Volkspod Brent Walter MCTC (5).jpg
  • Volkspod Brent Walter MCTC (4).jpg

Hvad er den bedste måde at genanvende udkørte folkevognsbobler på? En fyr i Indiana, USA har et ret godt bud...

Vi er faldet over en fyr på Instagram, der både har hænderne skruet godt på og hovedet fuld af fede idéer. Navnet er Brent Walter, manden bag nogle flotte hjemmebyg og Instagram-profilen Walter Werks. På den viser han sine hobbyprojekter, og ét af dem er ikke til at stå for som varmblodet motorcyklist.

Brent Walter kalder den nuttede minimotorcykel for "Volkspod".

"Volkspod" er en lillebitte scooter bygget på et hjemmelavet stel, med tykke 13" hjul og en sød luftkølet motor. Den første version (i grøn) leverede 3 hestekræfter, mens version to (i blå) er blevet opgraderet til 6,5 hestekræfter – og så har man nok ikke brug for flere på en uaffjedret scooter, der så vidt vi kan se ikke har nogen bremser.

Bygget af folkevognsrester
Det unikke ved Volkspod'en er dog, at dens "kåbe" er lavet  af skærmene fra en Volkswagen Type 1 – altså den kendte boble. Ligeledes er forlygte og baglygte hentet derfra, og det giver illusionen af en kørende forskærm med styr og saddel.

Teknikken er simpel – motoren er en lille 79-kubik sag, der leverer 3-6 hestekræfter.

Modellen er nok svær at få godkendt til kørsel på offentlig vej, men det er edderbankeme nuttet. Du kan se Brent Walter afprøve sin Volkspod i videoen på hans Facebook-profil herunder – den skulle nok vende en del hoveder, hvis man trillede gennem byen en solskinsdag...

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.