Versys-nyt og Skyhook fra Kawasaki

Kawasaki lancerer en ny Versys 1000 S til touring-segmentet, imens Versys 1000 SE får Skyhook-affjedring til 2021.

Kawasaki tilføjer en ny model til Versys-serien i form af Versys 1000 S, og Versys 1000 SE bliver opdateret med Showa elektroniske affjedringssystem fra Showa, kaldet Skyhook.

Versys 1000 S er en videreudvikling af standardmodel. Her får man næsten samme udstyrsniveau som på den nye SE-model, med undtagelse af Skyhook-affjedringssystemet.

S-modellen er udstyret med standardmodellens 43 mm, fuldjusterbare USD-forgaffel, samt en gasunderstøttet monodæmper med justerbar returdæmpning - og hele begge affjedringskomponenter er fra Showa.

Selvom Versys 1000 SE ikke er en ny model, så er det nok alligevel den nyhed, som vil trække mest opmærksomhed blandt touring-entusiaster. SE-versionen er i forvejen udstyret med elektroniske gadgets, som TFT-skærm, opkobling til smartphone, intelligent ABS-system med mere, og til 2021 har den også fået Showas avancerede Skyhook-affjedringssystem.

Den tidligere SE-model (testet i Touring Nyt 3/2019 side 50-59) havde allerede Kawasaki Electronic Control Suspension (KECS). Men det nye Skyhook-system, som vi kender fra blandt andre Ducati Multistrada 1260 S, betegnes som et mere avanceret elektroniskjusterbart affjedringssystem.

Kawasaki Versys 1000 findes nu i de tre versioner; standard, S og SE, hvor 2021-priserne med dansk registreringsafgift forventes at blive:

Versys 1000 til 199.990 kroner  

Versys 1000 S til 229.990 kroner

Versys 1000 SE til 259.990 kroner

Glemt adgangskode eller medlemsnummer?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.