MC sport

Top Gun ser rødt

Viñales vandt i imponerende stil åbningsracet i Qatar for Yamaha, men måtte først nedkæmpe Ducati-brigaden, som dominerede både starten og langsiden i årets første MotoGP.

Ducati viste igen styrke i Qatar-racet, hvor de som nummer 1, 2, 3, og 4 lavede rød front i feltet, da starten søndag aften gik til årets første MotoGP-race under projektørlyset på Losail-banen. Alle kørerne i feltet havde valgt bløde slicks til både for- og baghjul, men Ducatis power og ikke mindst startsystem gav en seriøs magtdemonstration i selve starten, da fire Ducati’er trak fra resten af feltet da de røde lys blev slukket – og senere på langsiden, hvor de også trak fra konkurrenterne.

 

Fabrikskøreren Maverick Viñales #12 sendte også en stærk meddelelse om, at Yamaha #20 er tilbage, da han racet igennem først kæmpede sig forbi teamkollegaen Fabio Quartararo (der startede fra pole), og derefter nedkæmpede Ducati’er en efter en, indtil han var forbi den længe førende Francesco Bagnaia, som sluttede på en flot 3. plads i sit debutrace for Ducatis fabriksteam.    

 

Suzukis regerende verdensmester Joan Mir kæmpede sig fra en dårlig start op og forbi den stærkt kørende Johann Zarco (Pramac Racing, Ducati) på andenpladsen på sidste omgang, men kørte for bredt i opløbssvinget, og blev derefter overhalet af både Zarco og den tidligere raceførere Bagnaia igen på målstregen. Mir sluttede derved på 4. pladsen foran Quartararo 5., teamkollegaen Alex Rins på 6. og Aleix Espargaro, Aprilia på 7.  

Pol Espargaro var første på Repsol Honda over målstregen på 8. pladsen.  Stefan Bradl erstattede igen den skadede Marc Marquez i Repsol Honda-teamet, og tyskeren sluttede på 11. pladsen. Marquez er ikke meldt klar af lægerne endnu og må sidde over i begge Qatar-runder – hvoraf den næste starter allerede nu på fredag 2. april.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.