Den gode historie

Der er som nævnt noget ganske særligt over motorcykelrejser. Det samme kan man sige om rejseberetninger.

En rejseberetning handler nemlig ikke kun om ord og billeder. For mange læsere er det hele oplevelsen af at være ”med på tur”, der fascinerer og – i visse tilfælde – endda også inspirerer. Således kan en rejseberetning danne grundlag for, at en læser selv tager på (en lignende) tur.

Men det sker sandsynligvis kun, hvis rejseberetningen er velovervejet og velskrevet. Til det formål – at hjælpe skribenter med at gøre deres historier endnu bedre – har MCTC-magasinet samlet en række tips og tricks under følgende fire punkter:

• Generelt
• Opbygning
• Sprog
• Billeder

Husk på, at disse råd blot er ment som en hjælp. Desuden er rejse-skribenter i MCTC-magasinet (som regel) ikke forfattere til daglig, og det skal man selvfølgelig også tage højde for. Ligeledes bliver historierne udelukkende belønnet med "tak" – der er altså ingen økonomiske gevinster at hente ved at skrive rejseberetninger til magasinet.

Særligt i bakspejlet (eller sidespejlet om man vil) kan man se, hvad man kunne have gjort anderledes.

Generelt

• "Dårlige forfattere låner, gode forfattere stjæler" (Brecht)
  • Hvad enten man er vant til at skrive eller ej, så må et af de bedste råd være at lade sig inspirere af andre
  • Find eksempler du synes godt om i MCTC-magasinet og/eller andre magasiner
• Show it, don't tell it!
  • Prøv at "male" frem for at skrive det
  • Eksempel: "Det var en proppet, men god restaurant" – helt sikkert, men hvordan var den proppet og god?
  • Hvad nu, hvis der havde stået: "Restauranten var fyldt til bristepunktet – måske var der omkring 80 spisende gæster – men ventetid var der omvendt ikke noget af, og fra hvert af de mange borde duftede det dejligt, ja næsten himmelsk, af frisk fisk, kartofler og persillesovs"?
• Vær konkret
  • Nu mere detaljeret, nu bedre
  • Eksempel: "Vi så en hund" – klart, men hvilken hund, og hvad hedder den? Hvad nu hvis I havde set en lavstammet, rødbrun labrador ved navn Børge?
• Vil jeg selv læse den her historie?
  • Når du mener, din historie er færdigskrevet, kan det være fornuftigt at stille sig selv ovenstående spørgsmål
  • Hvis svaret er nej, er der god grund til at løbe historien igennem igen og rette til

Opbygning

• Hvad er vinklen?
  • Det er altid en god idé at finde en vinkel for historien
  • Det kan man blandt andet gøre ved at fuldføre denne sætning: Jeg vil fortælle, at …
• Overvej, hvordan historien skal bygges op
  • Lineær handling (kronologisk)
  • Parallel handling (to eller flere sideløbende handlinger)
  • Cirkulær handling (historien slutter, hvor den begynder)
  • Kunne det være en fordel at bruge flashforwards og flashbacks?
• Anslag/indledning
  • Tag læseren i hånden
  • Fang læserens opmærksomhed
  • Overvej at bruge citater eller direkte tale (også gerne løbende i teksten)
• Del historien op i afsnit
  • Mange vælger at skrive i ”dagbogsform” (dag 1, dag 2, dag 3, osv.) – det er sjældent en interessant opbygning
  • Tilføj i stedet fængende mellemrubrikker (små overskrifter) til hvert afsnit

Sprog

• ”Godt sprog lægger man ikke mærke til”
  • Læs historien igennem flere gange – og læs højt
  • Få andre (ikke familiemedlemmer eller din bedste ven) til at læse historien. Hvad synes de?
  • Flyder sproget?
• Grammatik 
  • Vær opmærksom på, om historien er skrevet i samme tid (nutid, datid, etc.)
  • Er tegnsætningen korrekt (komma, punktum, kolon, semikolon, etc.)?
  • Ved citater eller direkte tale anvend da anførselstegn (")
• Læs teksten igennem for fejl
  • Det gælder både tegnsætning, slåfejl, navne på personer og stednavne
  • Ofte bliver udenlandske byer stavet forkert, så frem med kortet!
• Undgå gentagelser
  • Hvis alle sætninger starter med samme ord (vi, der, næste dag, efter), bliver teksten meget monoton
  • Sørg i stedet for at variere dit ordvalg
• Undgå opremsninger
  • Eksempel: "Så gjorde vi det, så gjorde vi dat, og så gjorde vi dit igen"
  • Del i stedet sætninger op og skab flow med henholdsvis lange og korte sætninger
• Forkortelser – nej tak!
  • I MCTC-magasinet (såvel som i bøger og aviser) skrives forkortelser som regel fuldt ud
  • Det hedder altså ikke "km", men kilometer, ikke ca., men cirka, ikke kr., men kroner, ikke kl., men klokken – og så videre
• Tid og sted
  • Mange har tendens til (for ofte) at skrive, hvad klokken er, og hvor vi befinder os (og hvad der er blevet indtaget af mad)
  • Er det vigtigt/interessant for læseren? Hvis samme oplysning kontinuerligt fremgår, bliver det nærmere gentagelse end spændende information
  • På samme måde er det eksakte klokkeslæt (for eksempelvis ankomst til et hotel) sjældent særligt
• Klokkeslæt og tal
  • Som udgangspunkt angives digitalt klokkeslæt – altså tal med kolon imellem (ikke punktum!) – eller skrevet med bogstaver
  • Eksempel: "Klokken er 11:30, da vi kører af sted" eller ”Klokken er halv tolv om formiddagen, da vi kører af sted"
  • Ved digitalt klokkeslæt er der ingen grund til at skrive "0" foran, hvis klokken er 1-9. Altså: "Klokken var 5:30, og solen var allerede oppe" – ikke "05:30"
  • Tal skrives som udgangspunkt på følgende måde: 0-9 angives med bogstaver (nul, en, to, tre, osv.), mens tallene 10 op opefter skrives med tal (10, 11, 12, osv.)
  • Husk tusindtalsseparator (punktum). Eksempel: "1.300" – ikke "1300" eller "1,300"

Billeder

• Kvalitet/opløsning
  • Tag billeder i så høj opløsning som muligt – gerne med digital- eller spejlreflekskamera, men analogkamera kan bestemt også bruges
  • Mobilkameraer kan som regel ikke anbefales
  • Send helst dine billeder uredigerede
  • Slå dato-/klokkeslætsfunktion fra på digitalkameraer
  • Har du billeder fra "gamle dage" liggende, som kan understøtte historien/vinklen visuelt? Så modtager vi også gerne dem.
• Retning og motiver
  • Et godt miks af billeder taget horisontalt (vandret) og vertikalt (lodret) foretrækkes
  • Selvom vi er tossede med billeder med motorcykler og natur, kan vi også rigtig godt lide billeder med mennesker på
  • Motiver med flere niveauer skaber dynamik
  • Vær derfor "frø, fugl og midtimellem" når du tager billeder – med andre ord: Bevæg dig!
  • Vær opmærksom på lyset (kraftigt sollys, modlys)
• Rækkefølge
  • Omdøb dine billeder, før du sender dem af sted
  • Brug tal og begynd med "1" og opefter, så billedrækkefølgen passer til historiens opbygning
• Billedtekster
  • Skriv korte, men uddybende billedtekster til alle billeder
  • Undgå at beskrive det, vi allerede kan se på billedet eller godt ved, hvad er
  • Ved billeder med "vigtige" personer tilføj gerne de fulde navne på personerne (og hvilken retning en eventuel opremsning starter fra)
  • Send billedtekster i et separat Word-dokument sammen med rejseberetningen