MCTC's handelsvilkår og betingelser

På nuværende tidspunkt leveres der kun indenfor Danmarks grænser. Der er ingen forsendelser til Færøerne og Grønland.

Fortrydelsesret og returnering af pakker

MCTC - Landsforeningen for motorcyklister yder 14 dages GRATIS fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager din pakke. MCTC kan, i følge forbrugeraftaleloven, kræve kompensation for varens værdiforringelse, hvis varen du returnerer ikke er i original stand og/eller i original emballage.

Varen sendes til:

MCTC
Markvangen 6
8260 Viby J

Når du fortryder dit køb returneres købesummen naturligvis til dig. Husk derfor at oplyse dit registrerings- og kontonummer.

Reklamation

MCTC yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Du har således ret til at klage over fejl eller mangler, der ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af varen.

Hvis du ønsker at påberåbe dig en mangel, skal MCTC have besked herom inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen. Meddelelse givet inden for to måneder efter at du opdagede manglen, er altid rettidig.

Kontakt os inden du returnerer din vare, hvortil der aftales forsendelsesomkostninger.

Persondatapolitik

MCTC lever op til kravene i EU’s Persondataforordning af 25. maj 2018.

I forbindelse med køb af varer på mctc.dk registrerer vi følgende personlige oplysninger: Medlemsnummer, navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse og eventuelle kommentarer til ordren. Ved køb af medlemskab registrerer vi herudover også oplysninger om køn, fødselsår og information om, hvor man har hørt om MCTC.

Ved køb af varer på www.mctc.dk registreres oplysningerne med henblik på at kunne levere varerne til dig. Vi indsamler kun oplysningerne ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, og du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Ligeledes har du til enhver tid ret til indsigt i de registrerede oplysninger.

Ved køb af medlemskab på mctc.dk opbevares oplysninger om medlemmet for opfyldelse af formålsparagraffen, herunder til distribution af medlemsmagasin og mulighed for medlemsfordele. Vi deler ikke dine oplysninger med eksterne samarbejdspartnere, som ikke er direkte relaterede til MCTC's formål. Oplysninger om medlemmer kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, såkaldte databehandlere, såfremt der er indgået en skriftlig aftale om dataansvarlighed og databehandling. Det kan ske i forbindelse med drift af tekniske systemer, udsendelse af mails, dataanalyser eller forbedrede medlemsfordele.

Når et medlem ønsker at blive udmeldt, slettes medlemmet permanent. Sker udmeldelsen på grund af manglende betaling af opkrævet kontingent, suspenderes medlemskabet i 1 år. Dette for at lette gentegning. Efter 1 år slettes medlemmet permanent.

Ved henvendelse til MCTC (info@mctc.dk) kan et medlem til enhver tid på oplyst, hvilke informationer MCTC har registreret om vedkommende. I forbindelse med ophør af medlemskab kan det udgående medlem også altid bede om øjeblikkelig sletning af alle opbevarede data.

Læs mere om medlemsbetingelserne her.

Cookies

Cookies er små tekstfiler, der anvendes til at lagre og gemme informationer om brugeres besøg på vores elektroniske platforme. En cookie indeholder ingen personlige oplysninger, men bruges alene til statistik om brugernes adfærd. Det gør MCTC i stand til at notere besøgstid på hjemmeside, prioriterede artikler, antal besøg og lignende. Cookies anvendes blandt andet til at genkende login-oplysninger. Det er altid muligt at slette cookies på sin pc, tablet og mobil.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på www.mctc.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere www.mctc.dk.

Børn og unge under 18 år

Du skal være fyldt 18 år og medlem af MCTC for at handle på mctc.dk (på nær ved køb af medlemskab på www.mctc.dk, her er det kun alderen på minimum 18 år, der er gældende). 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.