MC nyheder

2-i-1'er: Innovativ ny mc

  • Damon HyperSport HS MCTC (5).jpg
  • Damon HyperSport HS MCTC (6).jpg
  • Damon HyperSport HS MCTC (7).jpg
  • Damon HyperSport HS MCTC (1).jpg
  • Damon HyperSport HS MCTC (2).jpg
  • Damon HyperSport HS MCTC (8).jpg

På den store elektronikmesse CES 2020 har motorcykelmærket Damon netop fået hædersprisen for mest innovative produkt med motorcyklen Hypersport, der lanceres næste år.

Det er de senere år blevet ganske normalt for køretøjsproducenter at præsentere seneste nye model på den store CES-elektronikmesse i Las Vegas, efter at motorcykler og biler i stigende grad er blevet elektroniske og computerstyrede. Og dét må man sige, den kommende Damon Hypersport er, for elmotorcyklen rummer flere nytænkninger inden for motorcyklisme.

Transformerende tohjuler
Det mest radikale tiltag er nok Hypersports "Shift"-funktion, der kan ændre sidestillingen fra fremoverlænet og sportslig til opret og komfortabel. Det klares med et tryk på knap, hvilket sænker fodhvilerne og sædet, hæver styret og skifter vindskærmen til en mere opret vinkel.

Hvor vellykket systemet er, ved vi selvsagt først, når vi har prøvet modellen, men idéen er i hvert fald god og kan gøre det muligt at have bypendler og baneracer i én og samme mere alsidige cykel, end det har været muligt tidligere.

 Én af Hypersports største innovationer er, at siddestilling og geometri kan ændres fra sport til komfort på farten.

Opmærksom rejsemakker
Et andet højdepunkt er Damons patenterede CoPilot-system, der monitorerer omgivelserne 360 grader rundt om motorcyklen ved hjælp af kameraer, radarer, sensorer og telematisk 4G-forbindelse. Vurderer motorcyklen risiko for kollision eller andre farer, advares føreren gennem vibrationer i styret, LED-advarselslamper i vindskærmen og kameravisning i instrumenteringen.

CoPilot-systemet, som Damon udvikler i samarbejde med telefonfabrikanten Blackberry, er bestemt også interessant, men ikke helt så nyskabende som Shift-teknologien. Det har flere år været kendt, at Bosch arbejder på et tilsvarende system, som har været testet på både BMW-, Ducati- og KTM-modeller, og forventes på markedet engang i løbet af 2020.

 CoPilot-systemet benytter sensorer til at holde øje med omgivelserne og advare føreren i faresituationer.

Fart og rækkevidde som på benzin
Udover de vilde fremtidsteknologier beskrevet ovenfor, er Damon Hypersport dog også en rimelig normal elmotorcykel som vi kender dem – dog med en samling ret imponerende specifikationer. Ifølge Damon skulle Hypersport være god for over 320 km/t og ramme 100 på under 3 sekunder. Derudover er rækkevidden ved bykørsel næsten 500 kilometer, mens kombineret rækkevidde forventes at være på over 320 kilometer – næsten det dobbelt af nuværende konkurrenter som Zero SR/F og Harley-Davidson LiveWire.

Produktionsmodellen vil hedde Hypersport HS og kommer til at koste omkring 168.000 kroner i USA. De første 25 eksemplarer hedder dog Hypersport Premier, kommer med Brembo-bremser og Öhlins-affjedring og kan bestilles allerede nu, selvom leveringen først starter næste år. De koster 100.000 kroner ekstra (stadig uden afgift), men kommer i 25 unikke lakeringer, der alle kan ses og reserveres på linket her - men skynd dig, hvis du er interesseret, mange er allerede taget!

Se Damon Hypersport i aktion i videoen herunder:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.