MC nyheder

Alan sælger en sammenklappelig knallert

Køber du dette motorkøretøj, kan du tage den med dig under armen – 29-årige Alan Mark Kristensens knallert kan nemlig klappes sammen. "Den her knallert har opnået en kæmpe kultstatus," siger han til DBA Guide, der har lavet en historie om hans Honda Motocompo.

Hvilken ting har en motor, der kan transportere dig, men fylder så lidt, at du kan have den på bagsædet? Det kan en sammenklappelig knallert.

Sådan en findes der ikke mange af, men 29-årige Alan Mark Kristensen fra Aarhus ejer én. Lidt endnu. Han har nemlig sat sin hel unikke knallert til salg på DBA.

Alans knallert er produceret tilbage i 1983, og i dag skønner han, at der kun findes 15 slags i Danmark. Hvis du vil være en af de 15, der kan prale af at eje en knallert, der kan klappes sammen, har du nu muligheden. Det skriver DBA Guide.

I sammenklappet tilstand fylder Honda Motocompo ganske lidt.

Derfor kan knallerten foldes sammen

Hvornår er det praktisk at kunne opbevare en knallert i bagagerummet eller på bagsædet? Det skal vi fortælle dig: Knallerten er bygget til at kunne klappes sammen, så den kan ligge i bagagerummet på en Honda City. Knallerten blev dermed designet som et tilkøb til bilen.

I Japan, som er Hondaens højborg, byggede man den mulige pakkeløsning med bilen og knallerten, for at du som borger i Asiens trafiktunge storbyer som Tokyo kunne opnå den mest optimale kørsel:
På vej til arbejde kunne du tage bilen det første stykke, indtil du nåede så tæt på byen, at det blev for vanskeligt at komme frem i bil. Her kunne du så parkere, skifte til knallert og suse forbi bilkøer og bruge din energi på andet end at bekymre dig om, hvorvidt du kunne finde en parkeringsplads.

I udfoldet og køreklar tilstand fylder Motocompoen lidt mere, men stadig ikke meget.

Sådan klappes knallerten sammen

Alans motorkøretøj vejer kun 42 kilo, når den er tømt for olie og benzin. Når knallerten er foldet ud, måler den 1,2 meter i længden, 0,5 i bredden og 0,9 meter i højden.

Er knallerten slået sammen, ligner den en aflang, gul firkant på hjul. Den foldes ud ved, at støtteben og kickstarter klappes ud fra den nedre del af "kroppen", mens styr, sidespejl, blinklygter og sæde foldes ud fra den øvre del af knallertens "krop".

"Den ser temmelig unik ud, både når den er klappet sammen, men også når den er foldet ud. Den mest passende beskrivelse, jeg har hørt om knallerten, var min ven, der sagde, at den lignede pokémonen Pikachu. Den ser altså også ret 'sød' ud," fortæller Alan til DBA Guide.

Her er den lille fætter "parkeret" på bagsædet i Alans bil.

Knallerten i aktion

Du kan læse hele artiklen om Alans nuttede Honda Motocompo her, og nedenfor kan du se video af maskinen i aktion, når Julie Schoen fra DBA Guide afprøver den på en parkeringsplads. Og det går ikke stille for sig, skal vi hilse at sige!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.