MC nyheder

Bimota med nye kræfter via Kawasaki

  • Bimota Tesi H2 MCTC (1).jpg
  • Bimota Tesi H2 MCTC (2).jpg

Kawasaki stod for dagens overraskelse på EICMA, da de annoncerede et nyt partnerskab med det italienske feinschmecker-mærke Bimota sammen med en ny model kaldet Tesi H2.   

Hvad der lignede vilde rygterne blev til virkelighed, da Kawasaki på et særskilt pressemøde onsdag meddelte, at den japanske motorcykelfabrik har købt 49,9% af aktierne i det italienske Bimota. EICMA 2019-showet blev samtidig beriget med en spektakulær Bimota Tesi H2, hvor Tesi’ens smukke linjer og dens atypiske chassis kombineres med Kawasakis voldsomme Ninja H2-motor med kompressor som hjerte.

Vi har hørt, at Bimota Tesi H2 kommer til salg i juni 2020, men kender endnu hverken data eller pris. Ud fra hvad vi kan se, lader der dog til at være elektronisk justerbar affjedring i begge ender, som dog ligger side om side, hvor monobagfjederen normalt ville være, da Tesi H2 ingen forgaffel har, så styring og affjedring er adskilt.

Slægtskabet med Kawasaki H2 kan anes, men de enorme spoilere og fraværet af forgaffel får Tesi H2 til at skille sig markant ud.

Kræfterne kender vi heller ikke til, men vi gætter dog på, at Kawasaki har skruet kompressoren op på + 200 hestekræfter fra H2-rækkefireren, og at den bliver svinedyr med dansk registreringsafgift – rygterne går på omkring en halv million kroner uden nummerplade...

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.