MC nyheder

Brabus gentager KTM-succesen

  • Brabus 1300 R Edition 23 MCTC(6).jpg
  • Brabus 1300 R Edition 23 MCTC(4).jpg
  • Brabus 1300 R Edition 23 MCTC(3).jpg
  • Brabus 1300 R Edition 23 MCTC(2).jpg
  • Brabus 1300 R Edition 23 MCTC.jpg

Biltunerne fra Brabus havde enorm succes med deres ombyggede KTM, som blev lanceret sidste år. Så stor succes, at de nu gentager successen!

Da Brabus 1300 R blev lanceret for ret præcist et år siden, tog det under to minutter, før alle 154 eksemplarer var udsolgt. Det har de tyske bilombyggere tilsyneladende taget ved lære af, for den nye Brabus 1300 R "Edition 23" fordobler næsten produktionen, med 145 sorte eksemplarer og 145 grå eksemplarer.

Overfladiske ændringer
Fundamentet er stadig KTM's 1290 Super Duke R Evo, og al grundlæggende teknik motor, stel, affjedring, bremser, elektronisk og så videre er uændret fra både KTM'en og sidste års Brabus-model. Nyt er til gengæld bagendens sædeskal i kulfiber, der giver 23-modellen et lavere udtryk, mens der også er sket småopdateringer på de andre Brabus-unikke dele som greb, fodhvilere og de fleste kåbedele.

 Brabus 1300 R Edition 23 fås i enten "Superblack" eller "Stealth Gray".

Prisen for Brabus 1300 R Edition 23 er 42.500 Euro, svarende til godt 316.000 danske kroner, men så får man til gengæld en nummereret specialmotorcykel med CNC-udskårne detaljer og kulfiber i læssevis. De 290 cykler går i handlen på torsdag den 16. februar og baseret på sidste år skal man nok ikke vente til fredag...

Se de to farvevarianter af den ombyggede KTM i aktion i videoen her:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.