Detaljeret LEGO-Harley på vej til butikkerne

  • Harley Davidson LEGO MCTC (2).jpg
  • Harley Davidson LEGO MCTC (1).jpg
  • Harley Davidson LEGO MCTC (6).jpg
  • Harley Davidson LEGO MCTC (5).jpg
  • Harley Davidson LEGO MCTC (8).jpg

Fra 1. august kan man købe en ny Harley-Davidson Fat Boy til en brøkdel af den normale listepris. Eneste hage? Den er lavet i LEGO!

Den seneste model i LEGOs "Creator Expert"-serie kan nok få hjertet til at slå lidt hurtigere på mange motorcyklister. Det er nemlig en Harley-Davidson Fat Boy, som er klar til at cruise ud i LEGO-butikker verden over den 1. august 2019.

Over 1.000 klodser
Den detaljerede LEGO-fortolkning af den ikoniske Milwaukee-motorcykel, der er udviklet i samarbejde med Harley-Davidson, indfanger skønheden i den virkelige maskine med finish, lakeringer og designelementer, der er udformet som en tro kopi af den originale Harley-Davidson Fat Boy motorcykel. Modellen er opbygget med 1.023 dele og fremstår komplet med solide disc-hjul, dråbeformet tank, integreret speedometer og dobbelt udstødning.

 

Virkelighedstro detaljer
Modellen er 20 cm høj, 18 cm bred og 33 cm lang og har flere bevægelige dele, som kan engagere de stolte ejere. Kør rundt med baghjulet og se Milwaukee-Eight motoren arbejde med bevægelige stempler og dobbelt udstødning. Drej styret, skift gear og brug bremserne og vip motorcyklens støtteben ned, når du skal parkere.

Finishen er ligesom originalen holdt i mørkrøde og sorte farver med Harley-Davidson logoer på hver side, og generelt må LEGO siges at være sluppet ret godt fra at kopiere Fat Boy-motorcyklen anno 2019 i Wicked Red lakering. Vi ville i hvert fald ikke have noget imod, at have den klodsede mini-Harley stående på kontoret!

LEGO Creator Expert Harley-Davidson Fat Boy modellen kan fås i LEGO butikker og på shop.LEGO.com eksklusivt for LEGO VIP-medlemmer fra den 17. juli 2019, mens den for offentligheden fås fra den 1. august 2019. Prisen herhjemme er 799 kroner, altså kun 0,2 procent af 1:1-modellens startpris på 368.900 kroner, og du finder den i LEGOs webshop her.

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.