MC nyheder

EICMA 2021: Verdens største mc-udstilling er tilbage

I denne uge finder én af verdens største motorcykeludstillinger sted. EICMA 2021 i Milano, Italien er skudt i gang. Men ikke alt er helt, som det plejer at være.

I 2020 blev verdens mest besøgte motorcykeludstilling, EICMA, aflyst på grund af coronasituationen. Men sådan ser det ikke ud i år – på trods af at covid-19-smitten nu igen stiger i store dele af Europa og resten af verden.

For den 78. udgave af EICMA i Milano, Italien er netop skudt i gang tirsdag 23. november. Og traditionen tro betyder det også, at nogle af verdens største motorcykelproducenter er begyndt at annoncere det kommende års små og store mc-nyheder.

Det gælder eksempelvis Honda, som for første gang har vist den nye NT 1100 frem, ligesom Yamaha har præsenteret nye udgaver af XSR 700 og XSR 700 XTribute. 

 

Som sædvanlig bliver EICMA også i 2021 afholdt i og omkring det enorme Fiera-messecenter, der ligger uden for Milano.

 

Ikke alle er med på EICMA 2021

Normalt er langt de fleste etablerede motorcykelproducenter til stede på den kæmpe mc-udstilling udenfor Milano. Men i år er tilfældet et andet. Store mærker som BMW og KTM har nemlig valgt ikke at deltage –  ja selv italienske Ducati har takket nej til EICMA i 2021.

I stedet præsenterer producenterne deres 2022-nyheder andetsteds – oftest online. Det har blandt andet Ducati praktiseret med deres såkaldte "Ducati World Premiere 2022", som udelukkende foregår online.

Der er dog fortsat rigtig mange mærker og producenter repræsenteret på EICMA i 2021 – hele 829 af slagsen fra 35 forskellige lande ifølge arrangøren – også selvom det ikke kan konkurrere med de i alt 1.887 udstillere fra 43 lande, som var tilstede på EICMA i 2019. Her gæstede i øvrigt næsten 800.000 besøgende udstillingen.

 

Køb dine billetter her

Vil man opleve det italienske motorcykelmekka, så åbner EICMA dørene for publikum torsdag 25. november, da 23.-24. november er forbeholdt pressen og erhvervsdrivende. 

Udstillingen slutter søndag 28. november, og billetter kan købes via EICMA's officielle hjemmeside her.

MCTC opfordrer dog interesserede til at holde sig opdaterede på coronasituationen før eventuel udrejse til Italien. Det kan man blandt andet gøre på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.