Den 82. udgave af Eicma, som traditionen tro fandt sted i Milano i Italien, kan se tilbage på endnu en velbesøgt motorcykeludstilling. Ifølge arrangørerne lagde mere end 600.000 besøgende vejen forbi Fiera Milano-messehallerne i løbet af uge 45, ligesom over 730 udstillere fra 50 lande og +2.000 mærker var repræsenteret.
MCTC var også på pletten til Eicma 2025, og i den kommende udgave af MCTC-magasinet kan du læse meget mere om oplevelsen og alle nyhederne fra verdens største motorcykeludstilling – foruden en masse andre spændende historier Støvlelandet. I #08 | 2025 blænder vi nemlig også op for stort Italien-tema, så glæd dig til magasinet, som er på gaden 10. december.
Husk at du også allerede nu kan sætte kryds i kalenderen, hvis du gerne vil opleve Eicma næste år. Arrangørerne har officielt bekræftet, at udstillingen vender tilbage 3.-8. november 2026.