MC nyheder

Elektrisk Ducati i støbeskeen

Det er kun et spørgsmål om tid, før det vil være muligt at køre på en Ducati uden lyden og vibrationerne fra en stor V-motor.

Harley-Davidson er ikke det eneste af de store etablerede motorcykelmærker, der arbejder på at udvide deres modelprogram med elektriske motorcykler. I et interview med engelske motorcyclenews.com bekræfter Ducatis innovationschef nemlig, at italienerne allerede er i gang med udviklingen og blot overvejer, hvornår tiden er moden til en eldrevet Ducati.

"Ville vores kunder værdsætte en elektrisk motorcykel? Er tiden moden til det nu? Der kommer en dag, hvor forbrugerne vil efterspørge en elektrisk Ducati, det svære er at vide, hvornår det sker", forklarer Pierluigi Zampieri.

Ducati-designeren Fernando Pastre Fertonani lavede dette 'Zero' designkoncept under sin uddannelse.

Innovationschefen fortsætter: "Vi ved, hvor lang tid det tager at udvikle en god motorcykel, og vi er allerede i gang med at udtænke, hvordan den perfekte elmotorcykel ser ud. Det er en udfordring, men jeg er sikker på, at vi kan lave en elektrisk motorcykel der er rendyrket Ducati og med rendyrket Ducati-karakter. Spørgsmålet er: Hvornår skal vi lancere den?".

Zampieri sammenligner lanceringen af en elmotorcykel med Ducatis nylige overgang til V4 efter 50 år med V2'ere. Det er en afvejning af, hvor meget man kan presse forbrugerens behov, og hvornår markedet såvel som teknologien er klar til, at Ducati kan lancere et produkt, de er tilfredse med - men det er et spørgsmål om "hvornår", ikke "hvorvidt", det kommer til at ske.

Se "Ducati Zero" designkonceptet fra et par år tilbage i videoen herunder, og få inspiration til, hvordan en elektrisk Ducati kunne se ud:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.