Af Daniel Bohnsen / 15-03-2026

KTM og de andre mærker fra Pierer Mobility Group har haft nogle svære år med økonomiske vanskeligheder, men comebacket er igangsat, og ét at tiltagene på den rejse bliver større sikkerhed for kunderne.

Allerede sidste år lancerede organisationen "Premium Manufacturer's Warranty", der hævede fabriksgarantien på udvalgte modeller fra de standard to år til fire års garanti, og nu udvider de altså konceptet til flere både modeller og mærker og med tilbagevirkende kraft.

Kræver autoriseret service

Fra og med modelår 2025 vil alle gademotorcykler fra både KTM og Husqvarna således være omfattet af den udvidede fire års Premium Manufacturer's Warranty, også selvom de er lagermodeller eller allerede er solgt og indregistreret. Det gælder både Adventure, Naked, Supersport, Tourer og alle andre modeller til offentlig vej, mens baneracere og andre competition-modeller ikke er inkluderet.

 

Garantien følger desuden motorcyklen, ikke ejeren, så den forbliver aktiv ved eventuelt videresalg. Ét krav er dog, at motorcyklens specifikke serviceeftersyn er overholdt hos et autoriseret KTM/Husqvarna værksted. For hvert af de årlige services, der udføres efter forskrifterne, forlænges garantien i en endnu en 12-måneders periode, hvilket så altså kan gentages i maksimalt fire år.

Vi har set tilsvarende tiltag fra flere andre mærker de seneste år, en tendens der givetvis kun forstærkes af de kinesiske mærkers indtog med fem års garanti som standard, og spændende at Husqvarna og KTM så nu følger trop.

Læs også

ktm

KTM er tilbage

Voldsommere Vitpilen

ktm

Ekstrem baneracer fra KTM