MC nyheder

Galleri: XSR 900 får grundig overhaling

  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (11).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (10).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (9).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (8).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (7).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (6).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (5).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (4).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (20).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (19).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (17).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (18).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (15).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (14).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (16).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (13).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (12).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (2).jpg
  • yamaha_xsr_900_2021_mctc (1).jpg

Yamahas "ultimative" Faster Son-motorcykel, XSR 900, har fået en ordentlig opdatering til 2022 – pakket ind i blå og gule 80'er-farver. 

Tilbage i 2016 lancerede Yamaha den første XSR 900. Nu kommer den i en ny og opdateret 2022-udgave, hvor den største opdatering uden tvivl er overgangen til seneste version af Yamahas CP3-motor på 889 kubik, som også findes i MT-09.

Det betyder Euro 5-godkendelse og mere power og moment – ekstra 4 hk (nu 119 hk ved 10.000 o/min) og 5 Nm mere (nu 93 Nm allerede ved 7.000 o/min) mod 88 Nm ved 8.500 o/min førhen. Hertil kommer en lang række andre opdateringer, som blandt andet tæller ny 6-akses IMU med to sensorer og elektroniske hjælpemidler i form af kurve-traction-control, slide control (SCS) og wheelie-control (LIF). 

Den nye XSR 900 byder desuden på kurve-ABS, quickshift, fire D-mode-køreprogrammer (forgængeren havde kun tre), ride-by-wire af "R1-typen" (APSG), 3,5" TFT-farvedisplay (før LCD) og for første gang også cruise-control.

 

Inspiration fra 80'erne

Herudover tæller opdateringerne forbedret Deltabox-stel i aluminium, ny subframe og 55 mm længere alu-bagsvinger foruden forbedret assist- og slipperkobling og gearkasse.

Ifølge Yamaha skulle lyden også være "bedre" takket være nyt udstødningssystem, og så har XSR 900 også fået ny Brembo-bremsemaster foran samt fuldjusterbar KYB-upsidedown-forgaffel og justerbar KYB-dæmper bagerst.

Fælgene er også nye og lettere end tidligere, og mens forlygten stadig er retro-rund som på forgængeren, så er den nu både mindre og med LED-lys, hvilket også gælder baglygten og blinklysene. Benzintanken er også ny og rummer nu en liter mere end tidligere (i alt 15 liter), der ligesom resten af motorcyklen er malet i blå og gule farver inspireret af Yamahas Grand Prix-racere fra 80'erne. En anden fin detalje er desuden de nu skjulte passagerfodhvilere og sæde med "hump" bagerst. 

Den nye XSR 900 forventes klar hos de europæiske forhandlere i løbet af februar 2022 til en endnu ukendt pris. Men mon ikke den bliver en anelse dyrere end den nuværende XSR 900, hvor prisen begynder ved 123.990 kroner.

 


Her ses den tidligere GP-kører Christian Sarron i selskab med sin Yamaha YZR 500, som han klarede det godt på igennem 1980'erne.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.