Honda lancerer stor Rebel

  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (1).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (18).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (19).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (2).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (3).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (4).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (5).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (16).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (12).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (17).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (15).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (14).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (7).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (9).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (8).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (10).jpg
  • Honda CMX 1100 Rebel MCTC (11).jpg

CMX 1100 Rebel er ny storebror i Hondas cruiser-familie, hvor gør den populære CMX 500 selskab som et kraftigere og mere avanceret alternativ.

Den lille CMX 500 Rebel var Hondas bedst sælgende motorcykel herhjemme sidste år, så der burde nok være marked for en lignende model med bedre plads, ekstra power og mere elektronisk udstyr. Det har vi i hvert fald tidligere skrevet om her på MCTC.dk, og nu har Honda så lanceret den helt nye CMX 1100 Rebel. 

Ekstra udstyr
CMX 1100 ligner langt henad vejen den mindre CMX 500, men under overfladen gemmer sig en mere avanceret motorcykel. Den store Rebel har nemlig Throttle By Wire (elektronisk gashåndtag), der gør det muligt at have fire forskellige køreprogrammer, justérbar traction-control, antistejlefunktion og fartpilot – en kærkommen tilføjelse til de lange cruiserture. 

CMX 1100 tilbyder bedre passagerplads, større overarme og fartpilot ift. sin 500 kubik lillebror.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for instrumenteringen er et simpelt LCD-display og ABS-systemet på den enlige firestemplede bremse fortil er lidt skuffende uden kurvefunktion. Som noget ret unikt i cruiser-segmentet, kan CMX 1100 Rebel dog fås med Hondas DCT-gear, der kan skifte automatisk, og så er der  LED-lygter hele vejen rundt.

Motor fra Africa Twin
Hjertet i CMX 1100 er en paralleltwin på 1.084 kubik, som blev introduceret sidste år i den nye CRF 1100 L Africa Twin. I Rebellen yder den dog lidt mindre, nemlig 87 hk og 98 Nm, som dog er til stede allerede fra 7.000/4.750 omdrejninger i minuttet. Derudover vejer CMX 1100 kun 223 kg køreklar, og med en sædehøjde på 700 mm er der lagt op til en letkørt cruiser.

Række-2'eren er arvet fra den seneste Africa Twin og leverer 87 hk og 98 Nm.

Motoren har derudover samme 270 graders krumtapkonfiguration som Africa Twin, der imiterer kraftleveringen fra en V-motor, og kombineret med en helt ny udstødning bliver det spændende at høre den i virkeligheden. Rørrammen kommer fra den lille CMX 500, men er forstærket til at håndtere ekstra vægt og kræfter, og så har den store Rebel piggy-back reservoir på affjedringen bagtil og 43mm konventionel forgaffel – begge dele med justerbar fjederforspænding. 

Honda CMX 1100 Rebel kommer til sæsonstart 2021 til priser fra 150.000 kroner for modeller med manuelt gear og 170.000 kroner for DCT-versioner.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.