MC nyheder

Kørekort og -kurser udskydes

Som følge af regeringens tiltag for at forhindre spredningen af coronavirus, vil det ikke være muligt at få motorcykelkørekort eller tage på kørekursus indtil foreløbigt 13. april.

De fleste danske køreskoler og udbydere af kørekurser har taget konsekvensen af forbuddet mod at forsamles mere end 10 mennesker, og påbuddet om at holde to meters afstand, og udskyder alle aktiviteter indtil risikoen for at sprede smitten af coronavirus aftager.

Det vil foreløbigt sige, at alle kørekurser fra både MCTC og Sikkerpå2hjul er aflyst, indtil det nuværende forbud ophører 13. april, men muligvis længere afhængigt af, hvordan pandemien udvikler sig. Har man plads på et af de berørte kørekurser, skal man kontakte det anlæg, hvor man har booket tiden, for nærmere information – der vil blive oprettet flere kurser senere på året for at kompensere for de aflyste.

Ingen kørekort til mc eller bil
Køreundervisning i bil er p.t. forbudt, fordi der ikke kan holdes to meters afstand mellem lærer og elev. Men selvom det i teorien er muligt at modtage køretimer på motorcykel, uden decideret at bryde reglerne, kan man i praksis heller ikke få motorcykelkørekort i disse dage, fordi der eksempelvis ikke udstedes lægeerklæringer – derfor har de fleste køreskoler også valgt at udskyde al undervisning til efter 13. april.

Derudover et det værd at nævne, at selvom motorcykelkørsel fra et smitteperspektiv er ret ufarligt, er der brug for sygehusvæsenets fulde kapacitet til at bekæmpe corona, så lige såvel som at det ikke er nu, at den store rundsav skal findes frem til byggeprojekter i hjemmet, er det heller ikke tiden til at afprøve grænser på to hjul  så kør forsigtigt!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.