MC sport

Ny Honda-rekord på Le Mans

Marc Marquez tog en imponerende sejr i weekendens franske Grand Prix på Le Mans og sikrede samtidig Hondas sejr nummer 300 i kongeklassen.

I sin kendte effektive og kompromisløse stil satte den regerende spanske verdensmester Marquez samtlige modstandere på plads ved årets franske MotoGP på en kold men tør Le Mans-bane. Repsol Honda-kørerens største udfordring kom overraskende fra Jack Miller på Parmac Ducati – som kæmpede sig i front i starten af race. Men da både Ducatis to fabrikskørere og Valentino Rossi på Yamaha begyndte at nærme sig førerduoen, fik Marquez kæmpet sig til bage i front, med effektiv udmanøvrering af den unge australske udfordrer.

 
Miller (#43) var skarpest i starten på nye dæk, og han blev lidt senere i racet også overhalet og Ducati-duoen Andrea Dovizioso og Danilo Petrucci (#9), som efter hårde indbyrdes kampe sluttede racet på hhv. 2. og 3. pladsen.

 
Rossi sluttede på 5. pladsen efter Miller i et flot men begivenhedsløst race uden de store kampe. Yamaha-kollegaen Mavrick Vinales havde et mareridts-race, som endte i et styrt da Fancesco Bagnaia påkørte ham ved indgangen til sving tre på 21. omgang.

Dagens overraskelse blev leveret af Pol Espargaro, som kørte sin KTM (#44) frem til en flot 6. plads.  

Le Mans viste sig endnu en gang som en udfordring, og den kolde asfalt kostede både Johan Mir og Karel Abraham et styrt allerede på opvarmningsrunden inden løbet for alvor blev startet.

Marquez kørte for første gang et race med Michelins bløde fordæk, og resultatet øverst på podiet sikrede samtidig Hondas deres imponerende sejr nummer 300 i GP’s kongeklasse.

Næste MotoGP køres på italienske Mugello den 2. juni.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.