MC nyheder

Mad og motorcykler

Når Sikkerpå2Hjul arrangerer kørekurser på Ring Djursland i juli, frister MC Touring Camp efterfølgende med kaffe og aftensmad.

Hvad lyder bedre end en eftermiddag med fire timers mc-kørsel på Ring Djursland og derefter aftensmad på MC Touring Camp? Svaret må anses for at være retorisk. I forbindelse med tre kørekurser arrangeret af Sikkerpå2Hjul på Tradium Ring Djursland vil der nemlig bagefter være mulighed for at besøge MC Touring Camp, hvor man både kan indtage en kop kaffe og få serveret sin aftensmad (klik her - for at se menu og priser).

 

MC Touring Camp ligger blot fire kilometer fra Ring Djursland og virker derfor som et oplagt sted at spise en velfortjent aftensmad efter kørekurserne. Der er stadig ledige pladser på kurser i juni, juli og september, og du kan se datoer og eventuelt forhåndstilmelde dig kørekurser via Tradium Ring Djurslands hjemmeside - klik her

 

Det er Sikkerpå2Hjul, som står for de køretekniske kurser. Kurserne er delt op i fire lektioner á 45 minutter med 15 minutters pause imellem lektionerne, som omfatter:

 

  • Bremseteknik inklusive katastrofeopbremsning
  • Svingteknik med visuel styring
  • Undvigemanøvre med kontrastyring
  • En sidste disciplin, der er spændende og lærerig, men som først afsløres på dagen

 

Prisen for et kørekursus er 495 kroner per deltager (bagsædepassager er gratis) på egen motorcykel og er inklusive instruktør og baneleje. Du kan læse mere på www.sikkerpå2hjul.dk

 

Der kræves ingen tilmelding til de tre omtalte kørekurser, hvor man kan møde op på dagen og eventuelt betale med MobilePay. Hvis man vil være sikker på en plads, kan man forhåndstilmelde sig på via linket. Aftensmad på MC Touring Camp skal ikke bestilles på forhånd.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.