MCTC / 06-02-2026

Efter tre måneder som ny direktør for MCTC har Ricki Mosegård valgt at opsige sin stilling. Det bekræfter han i en pressemeddelelse udsendt 6. februar 2026.

"Jeg har valgt at opsige min stilling som direktør for MCTC efter tre måneders ansættelse. Beslutningen er truffet i god ro og orden og er blevet mødt med forståelse. For at sikre en stabil overgang vil jeg fortsætte med at drifte foreningen de kommende to måneder på samme vilkår som hidtil. Der er således fokus på kontinuitet og en ansvarlig overlevering, så foreningens daglige arbejde kan fortsætte uforstyrret," siger Ricki Mosegård.

Ricki Mosegård har sidste arbejdsdag hos MCTC tirsdag 31. marts 2026. Han blev ansat i stillingen som direktør for MCTC 1. november 2025.

Læs også

#01 | 2026: Nyt nummer ude nu

Forhøjelse af medlemskontingent 2026

Medlemsundersøgelse: Hvad synes du om MCTC?