Pressemeddelelse / 16-02-2026

Foto: Daniel Bohnsen/MCTC

I en pressemeddelelse fremgår det, at den nu tidligere Motorcykel Importør Foreningen skifter navn. "På en ekstraordinær generalforsamling i Motorcykel Importør Foreningen er det besluttet at ændre foreningens navn til MC Mobility Denmark," lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen er årsagerne til navneændringen mange. Hovedårsagen er dog, at "det nye navn i større grad skal udtrykke værdien og funktionaliteten i produkterne – nemlig samfundsopgaver og transport. Ligeledes giver navnet bedre mulighed for på sigt at kunne udvide medlemskredsen til selskaber eller foreninger, som har interesse i mc-branchen, hvilket også er en del af den fremtidige strategi for MC Mobility Denmark".

Pressemeddelelsen er udsendt 13. februar 2026 af formand Erik Blacha i det, der altså nu hedder MC Mobility Denmark.

Læs også

Moto Lounge lukker showroom

Steven's MC Shop skifter ejer, men ikke navn

Kawasaki udvider på Sjælland