Af Christian Friis / 27-09-2026

Foto: MCTC

En ny tværpolitisk gruppe i Europa-Parlamentet har set dagens lys. Det skriver FEMA, Federation of European Motorcyclists' Associations, som MCTC er en del af.

Gruppen, eller rettere "klubben", der blev oprettet 1. juli i år, har nemlig fået navnet "Motorcycling MEP Club". Ifølge FEMA har den til formål at styrke dialogen mellem EU-parlamentet og motorcykelbranchen.

Gruppen vil blandt andet beskæftige sig med emner som kørekort, tekniske krav til køretøjer, miljø, infrastruktur og trafiksikkerhed. Bestyrelsen består af fire MEP'er fra Tyskland, Slovenien og Spanien, mens ACEM (den europæiske organisation for motorcykelproducenter) står for administrationen. FIM og FEMA deltager som officielle observatører.

FEMA ser især klubben som en "mulighed for at skabe langsigtede relationer til politikerne og sikre, at motorcyklisternes perspektiv bliver forstået, inden nye EU-regler og politiske positioner bliver fastlåst," lyder det blandt andet fra FEMA's generalsekretær Wim Taal.

Læs også

eu

Fremgang på de europæiske motorcykelmarkeder