MC underholdning

Motorcyklens magi

Flere af årets historier fra MCTC-magasinet er med i en ny tv-udsendelse med titlen "At køre er at leve - Motorcyklens magi", som bliver vist på DR2 lørdag 19. november.

Hvis du har læst MCTC-magasinet i løbet af 2022, vil du uden tvivl kunne genkende flere af de historier og personer, som nu også optræder i en ny tv-udsendelse fra DR.

I udsendelsen, der har fået titlen "At køre er at leve - Motorcyklens magi", følger vi fotograf Thomas Skou ud i det danske motorcykellandskab. Og det går ikke stille for sig!

Her møder han blandt andre Michael Kvium, som MCTC bragte et stort interview med i årets første magasin.

Thomas Skou er også på besøg hos mandefællesskabet KnuckleGrease Garage og med Ducati Klub Danmark til raceday på Padborg Park – en reportage, der også var med i MCTC-magasinet #04 | 2022.

Den flamboyante fotograf tager også på tur med et par seje kvinder – heriblandt islandske Rakel Karlsdóttir, som var at finde på forsiden af MCTC-magasinet #05 | 2022.

Hop med Thomas Skou på motorcyklen og se hele udsendelsen, når den bliver vist på DR2 lørdag 19. november 2022 klokken 20. Kan du ikke vente, er den også allerede nu tilgængelig online på DRTV her

Husk at du kan læse disse og mange andre spændende motorcykelhistorier i MCTC-magasinet, som udkommer otte gange årligt til alle medlemmer.

Hvis du endnu ikke er medlem, kan du blive en del af Danmarks største mc-fællesskab for kun 290,- om året lige her.

 

 

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.