MC nyheder

Motour.dk får ny ejer

Efter 26 år som mc-rejsearrangør har Henrik Tang valgt at sadle om og sælge mc-rejseselskabet Motour.dk.

Med ønske om andet end et travlt arbejdsliv har Henrik Tang (på billedet), stifter af blandt andet mc-rejseselskabet Motour.dk, besluttet sig for at lægge sit arbejdsliv om. I løbet af de seneste år har han derfor solgt sine rejsebureauer Skitour.dk og Snescooterrejser.dk, og nu er tiden også kommet til Motour.dk, som blev solgt 15. oktober.

”Efter 26 gode år som motorcykel-rejsearrangør har jeg tillige valgt at ændre mit motorcykel-arbejdsliv, således at jeg også får tid til andet end at planlægge, sælge og afvikle spændende motorcykel rejser rundt i verden,” fortæller Henrik Tang i en pressemeddelelse.

Motour.dk er solgt til Anders Andersen, som allerede – i tæt samarbejde med Henrik Tang – arbejder på at udvikle nye rejser for den kommende sæson. Forventningen er, at alle rejser med turleder er præsenteret i løbet af november, og de nye kør-selv rejser præsenteres herefter. Følg med www.motour.dk.

Solgt, men ikke glemt

Selvom Henrik Tang nu har solgt Motour.dk, så understreger han, at der ikke vil være ændringer i Motour.dk’s rejsekoncepter og service. Der vil dog komme et større udbud af rejser med turleder, idet de nu er flere turledere til at rejse med gæsterne.

Samtidig vil der også komme endnu flere nye kør-selv rejser for det kommende rejse år, ligesom Henrik Tang selv vil være en del af de rejser, som Motour.dk udbyder i 2020.

”Jeg fortsætter naturligvis som aktiv motorcyklist og vil også i den kommende sæson være rejseleder på flere af rejserne hos Motour.dk,” siger han i pressemeddelelsen.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.