MC nyheder

Nedbrændt mc-museum genopbygges

Top Mountain Motorcycle Museum i Østrig, der nedbrændte i januar måned, vil blive genopført og igen være hjemsted for en stor motorcykelsamling.

Der var kollektiv sorg i motorcykelbranchen efter nyheden om, at den uerstattelige motorcykelsamling i Top Mountain-museet helt udbrændte den 18. januar i år. Museet var det højest beliggende i Europa og husede over 230 klassiske motorcykler fra kendte mærker som Vincent, Matchless, Brough Superior, Sunbeam og mange andre.

Forbedret udgave
Nu har brødrene Alban og Attila Scheiber, der ejede både museet og samlingen, dog meldt ud, at de vil genopføre bygningen, og at den igen kommer til at rumme en besøgsværdig udstilling af motorcykler. På hjemmesiden skriver de, at rekonstruktionen er i fuld gang, og at genåbningen af planlagt til efteråret 2021.

Det genopbyggede museum forventes at slå dørene op til efteråret 2021.

Ikke nok med det, så skulle det genopførte museum blive større og endnu mere majestætisk end dem gamle, og naturligvis have bedre brandforanstaltninger end forgængeren, så en lignende katastrofe ikke kan gentage sig.

Selvom bygningen kan erstattes, forholder det sig sværere med motorcyklerne, der forventes så ødelagte, at de ikke umiddelbart kan genopbygges. Men angiveligt skulle adskillige private samlere have tilbudt at udstille deres motorcykler i det nye museum, og allerede nu forventes 250 forskellige motorcykler at få plads i udstillingen i Alperne.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.