MC sport

Neglebidende MotoGP-åbner i Qatar

Andrea Dovizioso tog en hårdt tilkæmpet sejr for Ducati i åbningsløbet på ørkenbanen Losail – kun 0.023 sekund foran Repsol Hondas Marc Marquez.  

Hvis weekendens sæsonåbner i Qatar var et billede på hvad MotoGP-fans har i vente i 2019, så er der lagt op til endnu en brag af en MotoGP-sæson.  

Top fem sluttede nemlig med kun 0,6 sekunds forskel forbi det ternede flag. Det blev igen Andrea Dovizioso som tog en spektakulær sejr i Qatar GP åbningsløbet. Italieneren gentog sidste års tætte fight og sejr over Marc Marquez – og denne gang med blot 23 tusindedele sekunds forspring over målstregen.

Med start i første række førte Dovizioso løbet fra begyndelsen, men italieneren var konstant i tæt kamp med Marquez og Rins. Ducati-køreren forsøgte at trække fra feltet på de sidste omgange, hvilket ikke var muligt - og så kom det uundgåelige angreb fra verdensmesteren Marquez naturligvis i sidste sving inden start og mål.

Dovizioso var forberedt - gav plads, og svarede igen ved at gå indenom Marquez, så italieneren akkurat kunne vinde en neglebidende accelerationsdyst ud af målsvinget og ned ad langsiden forbi det ternede flag.

Bag Marquez var kampene også tætte, hvor Cal Crutchlow (LCR Honda Castrol) efter sin lange skadepause lavede et imponerende comeback ved at snuppe den sidste podieplads fra Alex Rins (Team Suzuki Ecstar).

Suzuki-køreren sluttede på fjerdepladsen foran Valentino Rossi (Monster Energy Yamaha MotoGP), som også overraskede, da han efter en dårlig kvalifikation med dækproblemer kæmpede sig fra fjortende start og frem til femtepladsen på målstregen – kun 0.6 sekund bagefter vinderen Dovizioso

Næste MotoGP køres på Termas de Rio Hondo ved Grand Prix of Argentina 31. marts.

Se resultatliste med mere på www.motogp.com

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.