MC nyheder

Nuttet mc med sød sidevogn

  • 810_4828.jpg
  • '.jpg
  • 810_4761.jpg
  • 810_47591.jpg
  • 810_4704.jpg
  • 810_4687.jpg

Man behøver ikke en stor motorcykel for at køre med sidevogn. Det mener custom-firmaet Industrial Moto, der har skabt en sidevogn til den lille og nuttede Honda MSX 125 – også kaldet Honda Grom.

Når man ser en motorcykel med sidevogn, er motorcyklen oftest en stor model – eksempelvis en Honda Gold Wing. Men sådan behøver det ikke at være.

I hvert fald ikke, hvis man spørger det amerikanske custom-firma Industrial Moto, der netop har sendt en sidevogn til Honda MSX 125 – kendt som Honda Grom i USA – på markedet.

Det skal være usagt, hvorvidt ordsproget ”hellere lille og vågen end stor og doven” har spillet ind på idéen, men i netop USA har Honda Grom for længst opnået kultstatus, ligesom den i lang tid har været et populært emne for ombygning. Det er dog først nu, at en produktionsklar sidevogn er blevet tilgængelig til den lille Honda.

Kan bestilles online

Sidevognen, der har fået navnet ”GUS” – en forkortelse for ”Grom Utility Sidecar” – kan bestilles via Industrial Motos hjemmeside. Her fremgår det, at der er tale om ”begrænset antal”, og at sidevognene først sendes til juni.

Prisen for den lille sidevogn starter ved 1.600 amerikanske dollars svarende til cirka 10.000 danske kroner, og hertil kommer selvfølgelig fragt, told og moms.

Før man trykker ”bestil” skal man være opmærksom på, at det er uvist, om Honda MSX 125 kan typegodkendes med sidevognen herhjemme. Men nuttet ser den ud – bedøm selv ud fra billederne i galleriet og videoen nedenunder.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.