MC nyheder

Ny østjysk mc-udlejer

Eventparken E-Park Danmark i Løsning tilbyder nu også motorcykel-udlejning​, foreløbig er 13 modeller på programmet.​

E-Park Danmark, som ligger i Løsning mellem Horsens og Vejle, udvider og tilbyder nu også motorcykel-udlejning. Der er udlejning i flere prisklasser og for en hver smag. Pt. består udlejningsdelen af 13 forskellige modeller, som kan lejes fra 4 sammenhængende dage.

I øjeblikket starter priserne ved 1.500 kroner for fire dages leje inklusive 500 kilometer på mindre modeller som KTM 390 Duke, Husqvarna 401 Vitpilen eller den lille Honda Z125 Monkey, og topper ved 4.000 kroner for en uge med op til 1.000 kilometer på en Indian Scout Bobber eller KTM 1290 Super Adventure S.

Det er også muligt at få et tilbud på længere tids leje, og samtidig tilbydes det, at modregne lejen i en handel, hvis du efterfølgende ønsker at købe motorcyklen eller en anden motorcykel.

E-park er skabt af Brian Jensen, der også er indehaver af Jensens Motorcykler i Horsens.

E-park startede som en el-cross bane og har nu udviklet sig som en event park med masser af muligheder for at have en sjov og anderledes dag, primært tiltænkt firmaer der skal afholde arrangementer. Det er også faciliteter til at afholde kurser i et af de to store kursuslokaler med plads til op til 100 mennesker, hvor der efterfølgende kan bygges lidt sjov på i form af cross, ATV safari, paintball, skydning m.m., og nu er der så altså også mulighed for leje at motorcykler, udtaler Heidi Friis, som i fremtiden vil stå for parken.

Det fulde udlejningsprogram tæller indtil videre følgende modeller:

Model

Pris weekend (fre-man) *

Pris 4 hverdage (man-fre) **

Pris for 1 uge ***

Honda Z125 Monkey

1.500,-

1.500,-

2.000,-

KTM 390 Duke

1.500,-

1.500,-

2.000,-

Husqvarna 401 Vitpilen

1.500,-

1.500,-

2.000,-

Honda CB500F

1.500,-

1.500,-

2.000,-

Honda CB650R

2.000,-

2.000,-

3.200,-

Honda CBR650R

2.000,-

2.000,-

3.200,-

Honda NC750XA

2.000,-

2.000,-

3.200,-

KTM 790 Duke

2.400,-

2.400,-

3.600,-

KTM 790 Adventure

2.400,-

2.400,-

3.600,-

Honda VFR800F

2.400,-

2.400,-

3.600,-

Honda CRF1000 DCT

2.400,-

2.400,-

3.600,-

Indian Scout Bobber

2.800,-

2.800,-

4.000,-

KTM 1290 Super Adventure S

2.800,-

2.800,-

4.000,-

* Weekend fredag kl. 14.00 retur mandag kl. 10.00 incl. 500 km.

** 4 hverdage fra mandag kl. 14.00 til fredag kl. 10.00 incl. 500 km.

*** 1 uges leje fra mandag kl. 14.00 til efterfølgende mandag kl. 10.00 – incl. 1.000 km.

Mulighed for leje af udstyr, tasker m.m. mod merpris. OBS: Depositum kr. 5.000,- betales forud.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.