MC nyheder

Ny retromodel fra Kawasaki

  • Kawasaki Z 900 RS SE MCTC (2).jpg
  • Kawasaki Z 900 RS SE MCTC (4).jpg
  • Kawasaki Z 900 RS SE MCTC (6).jpg
  • Kawasaki Z 900 RS SE MCTC (7).jpg
  • Kawasaki Z 900 RS SE MCTC (3).jpg
  • Kawasaki Z 900 RS SE MCTC (5).jpg

Z 900 RS SE bliver nyeste retromodel i Kawasakis program, og tilbyder moderne køreegenskaber kombineret med klassisk design.

Z 900 RS har længe været Kawasakis bedste bud på en forening af fortid og nutid, og med den nye SE-version skrues der både op for moderne performance og retroreferencer. 

Mest åbenlys er den nye "Yellow Ball"-lakering, der med sin sort/gule palet er hentet direkte fra den oprindelige Z1 "Super Four" fra 1972. Kombineret med gyldne fælge og rødt "RS"-logo på sideskjoldene er der ikke et nostalgisk øje tørt, når det kommer til udseendet.

SE-modellen adskiller sig fra den normale Z 900 RS med nye farver og bedre bremser og affjedring.

På performance-fronten stiller Z 900 RS SE til kamp Öhlins S46 støddæmper bagtil med justerbar forspænding og 41mm USD-forgaffel med gyldne gaffelben. Bremserne er også opdateret, så forskiverne nu gribes af radialmonterede Brembo M4.32 monobloc-calipre med stålarmerede bremseslanger.

Kawasaki Danmark forventer en pris på omkring 205.000 kroner og en lancering herhjemme i januar måned, men der kommer nok kun fem Kawasaki Z 900 RS SE til landet, så det er med at være hurtig!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.