Af Daniel Bohnsen / 29-05-2026

Mandag bliver en noget mindre træls dag de kommende måneder, for frem til 24. august 2026 afholdes der hver uge træf på MCTC Camp, hvor alle med veteranbil, sportsvogn, motorcykel, knallert – eller bare en kærlighed til duften af benzin og god stemning – er velkommen.

De nye mandagstræf starter fra kl. 16 og varer til alle er brummet hjem igen, så der er rig mulighed for at gå rundt og få sparket dæk – hvad end det er de brede på pickup'en, eller de helt smalle på veteranknallerten.

Sæsonstart med øf i

For at fejre lanceringen af det nye mandagstræf, bliver der til sæsonens første arrangement her 1. juni 2026 fyret op for helstegt pattegris med lækkert tilbehør, som kan købes fra klokken 18, når krompudser-musklen har brug for en pause. Så pak ungerne i cabrioleten eller kør fællestur med vennerne nu på mandag – og alle mandage sommeren ud!

Læs mere om arrangementet via linket her.

Læs også