MC nyheder

Nytænkende Moto Guzzi

  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (8).jpg
  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (6).jpg
  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (5).JPG
  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (4).jpg
  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (3).jpg
  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (2).jpg
  • Moto Guzzi V100 Mandello MCTC (1).jpg

Moto Guzzi fejrer deres 100 års jubilæum med præsentationen af en model, der på mange måder er revolutionerende for det italienske mærke. Her er, hvad vi ved om den nye V 100 Mandello.

I 100 år har Moto Guzzi bygget motorcykler i Mandello del Lario, og de tror tydeligvis på fremtiden, for i år starter de byggeriet af en helt ny fabrik, der skal lede Moto Guzzi ind i de næste 100 år med "grønt fokus i tråd med nutidens trends". Om det betyder, at produktionsfaciliteterne er fremtidssikret til elektriske motorcykler, nævnes der ikke noget om, men i første omgang skal der i hvert fald stadig laves nye benzinmotorcykler.

Første vandkølede Guzzi
Sammen med præsentationen af planerne for den nye fabrik løftede Moto Guzzi nemlig lidt af sløret for den næste nye model fra mærket, som får navnet V 100 Mandello. Den præsenteres første endegyldigt på EICMA-udstillingen sidste i november, men vi ved allerede nu, at den udgør et stort teknologisk skridt fremad for Moto Guzzi.

Bemærk den lille finne over Moto Guzzi-logoet. Den kan foldes ud for at lede vind væk fra føreren.

Først om fremmest er motoren ikke luft-/oliekølet, men i stedet vandkølet, selvom der stadig er tale om en tværsliggende V2'er. Med 1.000 kubik og vandkøling kommer det formentlig til at give et seriøst løft på præstationerne, sikkert langt over 100 hk selvom intet er fast. Sportstoureren byder også på spændende komfortudstyr, for foruden justerbar vindskærm kan kåbesiderne også hæves for at give bedre vindbeskyttelse for føreren.

Andre spændende nyheder ses ved baghjulet, der er monteret på en ny enkeltsidet svingarm med kardan, og så får V 100 Mandello naturligvis komplet elektronikpakke med diverse køreassistance-systemer og TFT-farveskærm. Se den nye Moto Guzzi i aktion i videoen herunder, og så vender vi naturligvis tilbage, når vi har mere info om modellen!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.