MC nyheder

Så blev det Turismo Veloces tur

  • Turismo Veloce Lusso action (6).jpg (1)
  • Turismo Veloce Lusso SCS action (10).jpg

Først blev MV Agustas Superveloce 800 opdateret til 2021, og nu er turen kommet til Turismo Veloce 800.

I sidste uge kunne italienske MV Agusta præsentere en 2021-opdateret Superveloce 800 samt en ny Superveloce 800 S, og nu er det så blevet Turismo Veloce 800's tur.

I stil med Superveloce er motoren i Turismo Veloce, som i øvrigt er den samme række-3'er på 798 kubik, blevet Euro 5-opdateret. I Turismo Veloce yder den dog "kun" 110 hk (mod Superveloces 147 hk), men ifølge MV Agusta er momentet nu øget med 12 procent i området 3.000-6.000 o/min.

Gearkassen er desuden med nye udvekslinger og ny elektronisk gearkasse-sensor for bedre og mere præcist gearskifte, ligesom der blandt andet er kommet nyt udstødningssystem og indsprøjtningssystem.

 

Fra Rosso til RC

Opdateringer tæller også ny IMU, Continental-ABS med kurvefunktion, nyt sæde, ny 5,5" TFT-skærm, større vindskærm samt nye indstillinger til affjedringen, der afhænger af, hvilken model man vælger. 

Billigste udgave er Rosso (199.000 kr.) efterfulgt af Lusso (250.000 kr.), der er med sidetasker som standard og semi-aktiv elektronisk Sachs-affjedring. Herefter kommer Lusso SCS (282.000 kr.) med automatkobling, og dyrest er RC SCS (313.350 kr.) med både sidetasker, semi-aktiv elektronisk affjedring, automatkobling, kulfiberdele og speciallakering.

Du kan få meget mere at vide om de opdaterede Turismo-modeller i videoen herunder.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.