Af MCTC / 30-07-2026

Skal såkaldt "lane splitting" – at køre mellem kørebaner ved kø og stillestående trafik på motorcykel – være lovligt i Danmark? Dét er et spørgsmål, som i den seneste tid har sat særligt de sociale medier i brand.

Katalysatoren for debatten var et indslag, som blev bragt af TV2 Østjylland, hvor MCTC's direktør Mario Riewerts udtalte sig positivt overfor idéen om at tillade motorcyklister at køre mellem rækkerne ved eksempelvis kødannelse på motorvejene.

"Jeg synes, vi skal gøre det lovligt for motorcyklister at køre imellem rækkerne på flersporede veje. På den ene side kan det være meget varmt for os at stå stille sådan en sommerdag. Men også fordi, det er med til at afvikle trafikken," udtalte han blandt andet til TV2 Østjylland.

 

Stadig samme holdning

Selvom debatten og bølgerne efterfølgende er gået højt blandt både fortalere og modstandere af forslaget om lane-splitting, er holdningen hos landsforeningen for motorcyklister stadig den samme, forsikrer Mario Riewerts:

"Vi mener, at transportministeren og dernæst folketinget bør se på en lovændring, der tillader motorcyklister på reguleret vis at køre mellem rækkerne, når der er stilstand eller meget langsomt kørende trafik på flersporede veje. Ligesom det er tilfældet i flere andre lande". 

Flere organisationer som blandt andre FDM og Rådet for Sikker Trafik har også været ude at argumentere mod at tillade lane-splitting. Men det rokker heller ikke ved MCTC's holdning, påpeger Mario Riewerts:

"De har brugte synsninger, spådomme og meninger som ammunition i deres argumentation imod en lovændring, der tillader lane-splitting.  Det mener vi hos MCTC er ærgerligt, idet det ikke giver grobund for en ordentlig debat og dialog, når den ene part bruger fakta som argumentationsgrundlag, mens den anden mener, tror eller synes. Det er lidt som at slå i en pude, når debatten retorisk og kommunikativt foregår på meget forskellige præmisser".

 

Læs mere i MCTC-magasinet

Blot fordi debatten om lane-splitting nu er stilnet en smule af, betyder det imidlertid ikke, at MCTC stiller sig tilfreds.

I den kommende udgave af MCTC-magasinet (#06 | 2026) kan du læse meget mere om MCTC's samt andre aktørers holdning til emnet, og hvad der er op og ned, når det gælder lane-splitting.

Er du endnu ikke medlem? Gør som cirka 30.000 andre danske motorcyklister og bliv en del af MCTC – Danmarks største motorcykelfællesskab – for kun 379 kroner om året. Som medlem får du MCTC-magasinet leveret direkte i din postkasse otte gange årligt, adgang til +2.800 rabataftaler, motorcykelcamp, kørekurser, mc-forsikring og meget andet.

 

BLIV EN DEL AF MCTC

Læs også

Fakta bag sommerens overskrifter: Antallet af ulykker falder

#05 | 2026: Nyt nummer ude nu

Forbedret medlemsfordel: Rabat på vejhjælp