MC nyheder

Vanvidskørsel: Motorcykel beslaglagt

En 38-årig mand er sigtet for at køre 103 km/t på en motorcykel i byzone. Selvom den 38-årige ikke var ejer af motorcyklen, blev den beslaglagt af politiet. Nu skal retten tage stilling sagen.

Søndag 18. april klokken 20:11 var en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politis færdselsafdeling på Karlslunde Landevej i Karlslunde/Greve for at lave en hastighedskontrol med laser.

Her blev en motorcykel med passager bag på, der kom kørende i nordlig retning, målt til at køre hele 103 km/t, selvom den højst tilladte hastighed er 50 km/t i byzonen.

Motorcyklen blev vinket ind til siden, hvor føreren, en 38-årig mand fra Frederikssund, blev sigtet for den alt for hurtige kørsel. Han blev gjort bekendt med, at der på grund af de skærpede regler om vanvidskørsel, var grundlag for at beslaglægge motorcyklen med henblik på konfiskation – også selvom køretøjet ikke var hans eget.

Ifølge færdselslovens regler er dette muligt, når hastighedsbegrænsningen overskrides med 100 procent. Den 38-årige fik desuden sin førerret administrativt inddraget på stedet, så han ikke må køre bil eller motorcykel, mens sagen behandles.

Ejeren af motorcyklen blev efterfølgende orienteret om sagen. Der blev protesteret over beslaglæggelsen, så sagen vil blive forelagt retten, som skal tage stilling til, om politiets indgreb var retmæssigt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

MCTC følger sagen nøje og bringer seneste nyt her på hjemmesiden.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.