MC nyheder

WIMA Danmark får ny frontfigur

Den danske afdeling af WIMA (Women’s International Motorcycle Association) har fået ny præsident: 42-årige Cindie Johannesson fra Fyn.

Det er ikke sikkert, du har hørt om WIMA før, som står for Women’s International Motorcycle Association – en organisation for kvindelige motorcyklister.

Men i Danmark er det også først for nylig, at WIMA for alvor har fået vind i sejlene. Det skete i midten af juni i år, hvor 42-årige Cindie Johanneson fra Fyn blev valgt som præsident for den danske afdeling af WIMA. 

"Jeg havde en drøm om, hvis vi bare var 10 medlemmer indenfor et år, så var jeg en glad kvinde. Men på under en måned er vi gået fra at være to til 19 medlemmer," siger en stolt Cindie Johanneson til MCTC.

42-årige fynbo Cindie Johanneson er ny præsident for WIMA Danmark. Her ses hun på sin Kawasaki ER-6N, som hun kører land og rige rundt på. Hun fik kørekort til motorcykel i 1997, men tog først hul på "mc-karrieren" i 2008. Til daglig arbejder hun som pædagog på en skole for børn med autisme.

Medlemmerne i WIMA Danmark kommer fra hele landet, og alle kvindelige motorcyklister er mere end velkomne til at melde sig ind, lyder opfordringen fra den nye præsident. 

Kontingentet for et medlemskab er 100 kroner om året. Melder man sig ind nu, kan man nå at komme med til årets første (og største) nationale WIMA-træf i weekenden 27.-29. august 2021 på MC Camp Fyn.

WIMA er kun for kvinder

WIMA er en international organisation for kvinder grundlagt i USA i 1950'erne, som har til formål at samle kvindelige motorcyklister verden over. I dag findes WIMA i mere end 40 lande og byder også på et årligt internationalt rally, hvor medlemmer gerne må tage gæster med – eksempelvis den mandlige modpart.

Men ellers er WIMA kun et mc-fællesskab af kvinder og for kvinder. Du kan læse mere om WIMA på den officielle internationale hjemmeside og på Facebook.

Hvis du vil vide mere om den danske afdeling af WIMA, foregår det i gruppen "Friends of WIMADenmark" på Facebook.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.