MCTC er landsforeningen for motorcyklister med omkring 30.000 medlemmer. Foreningen blev dannet i 1966 og har siden arbejdet for at samle motorcykelinteresserede og fremme motorcyklismen både inden- og udenfor Danmarks grænser – MCTC er også en del af FEMA (Federation of European Motorcyclists' Associations), der varetager motorcyklisternes interesser i EU.
Som medlem af MCTC bliver du dog ikke alene en del af Danmarks største motorcykelfællesskab og får en stemme i det politiske arbejde gennem en organisation, der taler motorcyklisternes sag. For blot 379 kroner om året får du nemlig også adgang til en lang række tilbud og fordele, som blandt andet tæller:
- MCTC-magasinet – Danmarks største motorcykelmagasin direkte i postkassen og online
- MCTC Camp – Adgang til overnatning på den unikke motorcykelcampingplads
- Mere end 2.800 rabataftaler – Eksempelvis forsikring, vejhjælp og kørekurser
- MCTC-guide – Årbogen MCTC- guide, der præsenterer samtlige nye motorcykler på det danske marked
- Konkurrencer, events, fællesture og meget, meget mere
Hvis du endnu ikke er medlem, så skynd dig at melde dig ind i fællesskabet.