MC nyheder

BMW præsenterer tre nye GS'ere

  • bmw_f_800_900_gs_adventure_2023_mctc.jpg
  • bmw_f_800_gs_2023_mctc.jpg
  • bmw_f_900_gs_2023_mctc.jpg
  • bmw_f_900_gs_adventure_2023_mctc.jpg

BMW Motorrad har netop præsenteret tre nye GS'ere: F 800 GS, F 900 GS og F 900 GS Adventure.

I 2018 introducerede BMW to nye modeller i GS-familien: F 750 GS og F 850 GS som arvtager til henholdsvis F 700 GS og F 800 GS.

Men her fem år senere lader det til, at begge modeller nu er på vej ud af programmet. Selvom den tyske motorcykelproducent ikke officielt har afskrevet F 750 GS og F 850 GS, så har BMW Motorrad netop præsenteret to nye GS'ere samt en ny GS Adventure-udgave.

Det drejer sig om den nye F 800 GS, der tager over for F 750 GS, og den nye F 900 GS samt F 900 GS Adventure, der – surprise – skal løfte arven fra F 850 GS/Adventure.

Her ses de tre nye GS'ere. Fra venstre: F 900 GS, F 900 GS Adventure og F 800 GS.

Mere GS-power og -udstyr 

Ifølge BMW er de nye GS'ere i mellemklassen garant for "puristisk køreglæde" takket være endnu mere sofistikerede terræn-, touring- og eventyregenskaber end forgængerne.

Med fornyelsen følger også flere kubik, idet den to-cylindrede rækkemotor i den nye F 800 GS og F 900 GS går fra 853 til 895 kubik. Ydelsen stiger også fra 77 hk til 87 hk med den nye F 800 GS, mens den nye F 900 GS/Adventure går fra 95 hk til 105 hk.

For 900 GS/Adventure tæller opdateringerne blandt andet også ny og lettere benzintank i plastik, ny LED-forlygte, fuldjusterbar USD-forgaffel og ny Enduro Pro-Pakke (tilkøb). Til både F 800 GS og F 900 GS Adventure vil der også være mulighed for Dynamic ESA (elektronisk justerbar affjedring) som tilkøb.

Danske priser og forventet levering i Danmark er endnu ikke offentliggjort.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.