MC nyheder

Curtiss Motorcycles satser på crowdfunding

  • Curtiss Zeus - Cafe Solo - Front Quarter.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Front.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe Solo - Rear Quarter.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe Solo - Rear.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe Solo - Profile.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Seat Detail.jpg (1)
  • Curtiss Zeus - Cafe - Solo - Rear Detail.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Rear.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Rear Quarter.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Profile.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Front Quarter.jpg
  • Curtiss Zeus - Cafe - Dash Detail.jpg

Crowdfunding skal være med til at sætte skub i produktionen af Curtiss Motorcycles’ første elektriske mc: Zeus.

Tilbage i maj kunne Curtiss Motorcycles afsløre firmaets første elektriske koncept-mc under navnet ”Zeus”. I starten af november kom det frem, at netop Zeus også skal produceres i en Bobber- og Cafe-udgave, hvor sidstnævnte kan ses i galleriet foroven.

Men for at gå fra koncept-stadiet til reel produktion er der brug for penge på kistebunden, og derfor har den amerikanske startup-virksomhed nu valgt at sælge aktier i firmaet via crowdfunding-tjenesten WeFunder.

Her kan investorer købe sig ind i Curtiss Motorcycles. Man skal dog minimum købe for 1.000 dollars (cirka 6.500 kroner), hvilket giver 5.000 aktier. Hvorvidt man ønsker at investere (læs: satse) sine penge på en startup-virksomhed som Curtiss Motorcycles, skal være op til den enkelte at vurdere – men mc-branchen (og navnlig den elektriske af slagsen) er fortsat et meget usikkert marked.

Curtiss Motorcycles, som har hovedsæde i Birgmingham i Alabama, har én benzindrevet model (Warhawk) og to elektriske modeller på tegnebrættet: Zeus og Hera. Hera, som stadig kun er en koncept-mc, forventes lanceret i 2020. Curtiss vil derimod annoncere priser og detaljerede specifikationer på Zeus inden udgangen af 2018, oplyser firmaet i en pressemeddelelse. Allerede nu kan man dog forhåndsreservere et eksemplar af den kommende Zeus eller den benzindrevne Warhawk, som kun bliver produceret i 36 eksemplarer. Levering vil være i starten af 2020, og prisen lyder på 60.000 dollars (knap 400.000 kroner) – uden afgift.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.