MC sport

GASGAS i Dakar-rally

  • 28924_sam-sunderland_Dakar-Rally-2022-Stage1_0648.jpg
  • 28967_daniel-sanders_Dakar-Rally-2022-Stage2_0770.jpg

Det årlige Dakar afvikles for tredje gang i Saudi-Arabien, og som et nyt input til Honda-KTM-rivalisering er GASGAS nu forrest i 2022-rallyet.

GASGAS er kommet stærkt fra start i årets Dakar, og fabrikkens ørkenracer RC 450F Rally fortsætter med at levere varen i 3. af 2022-rallyets i alt 12 etaper – da fabrikskørerne Sam Sunderland og Daniel Sanders kæmpede sig sikkert gennem en relativ enkel, men superhurtige tredje etape.

Den førende Sunderland lå på andenpladsen, da problemer med at finde et waypoint kostede ham tid. GASGAS-køreren sluttede 3. etape som nummer 17 – men da det kun var syv og et halvt minut efter etapevinderen, så bevarede Sunderland trods alt den samlede føring i rallyet.

GASGAS er dog ikke alene i toppen. KTM banker på som anden og tredje i dag, og på 2. etape tog Monster Energy Hondas Joan Barreda sin Dakar-sejr nummer 28 – hvilket er den 3. højeste score i Dakar Rallyets historie (efter Peterhansel og Despres med 33 sejre).

Alt tegner til et spændende og tæt 2022-opgør – og meget kan ændres allerede i morgen, når kørerne racer igennem ørkensandet på årets længste etape.

Dakar Rally 2022, 3. etape

  1. Joaquim Rodrigues (Hero) 2:34:41
  2. Toby Price (KTM) 2:35:44
  3. Mason Klein (KTM) 2:35:55 

Samlet klassifikation (efter 3. etape)

  1. Sam Sunderland (GASGAS) 11:13:40
  2. Adrien Van Beveren (Yamaha) 11:13:44
  3. Matthias Walkner (KTM) 11:15:10

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.