MC sport

GasGas snupper Dakar-kronen 2022

  • 29450_sam-sunderland_Dakar-Rally-2022-Stage11_2197.jpg
  • 29485_sam-sunderland_Dakar-Rally-2022_2399.jpg

Sunderland vandt 44. udgave af Dakar Rally for GasGas, da han i dag sluttede som hurtigste mand over løbets 14 dage igennem Saudi-Arabiens sanddyner på sin RC 450F Rally.

Den 32-årig brite Sam Sunderland scorede fredag 14/1 2022 sin anden Dakar-titel – fem år efter første triumf i 2017-ørkenracet.

 

For GasGas er deres første sejr nogensinde lidt af et lykketræf, da de østrigsk-ejede offroad-specialister (GasGas startede 1985 i Spanien, men ejes i dag af PIERER Mobility) kun akkurat nåede at rekrutter Sunderland i ellevte time – i december måned 2021.

 

Sunderland har ført det meste af de fjorten dage og startede den sidste dag med en margin på 6 minutter og 52 sekunder til den nærmeste i feltet på sidste etapes 680 km fra Bisha til Jeddah (indlagt 164 km specialetape).

 

Hondas Quintanilla eller KTM’s Walkner var reelt de eneste, der havde en realistisk chance for at indhente Sunderland. Chileneren Quintanilla lagde hårdt ud fra sjettepladsen og var hurtigst til 39. waypoint – 1:20 hurtigere end Sunderland. Honda-køreren fortsatte med at sætte tempoet på 81. waypoint, hvor han nu havde indhentet i alt 2:16 af Sunderlands forspring. Chileneren kom først over målstregen, men kun med en margin på 3:25 til Sunderland.

 

Dakar 2022 bevarede spændingen til de sidste kilometer, men Sunderland vandt 3 minutter og 27 sekunder foran Hondas Pablo Quintanilla. KTM indtog tredjepladsen på Dakar-podiet, da Matthias Walkner sluttede 6 minutter og 47 sekunder efter vinderen.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.