MC nyheder

Husqvarna satser på el

  • Husqvarna E-Pilen Concept MCTC (1).jpg
  • Husqvarna E-Pilen Concept MCTC (4).jpg
  • Husqvarna E-Pilen Concept MCTC (2).jpg

Fremtidens motorcykler fra Husqvarna bliver elektriske, og den første model i deres "E-mobility"-serie er allerede tæt på produktionsklar.

E-Pilen Concept her er det første bud på, hvordan en elektrisk Husqvarna kan se ud, og den skulle angiveligt være langt i udviklingsfasen. Designet er videreført fra Husqvarna Vitpilen/Svartpilen modeller, og E-Pilen Concept kan ses som en Vitpilen 125 på strøm.

Til by og omegn
Motoren er på 8 kW svarende til 11 hestekræfter, og E-Pilen Concept er altså en motorcykel i A1-kategorien. Rækkevidden er på 100 kilometer, og modellen er således tiltænkt pendlere i byområder, der også nyder en lille søndagstur i det fri. Derudover holder Husqvarna stadig alle muligheder åbne, hvad angår batterier, for E-Pilen kan både lades op, som den er, eller batteriet kan tages ud og skiftes.

Husqvarna E-Pilen Concept viderefører designet fra de skarpe Vitpilen-modeller.

E-Pilen Concept er den første model i en hel serie af E-mobility køretøjer fra Husqvarna, og i forbindelse med lanceringen af den elektriske modelrække vil Husqvarna udvide deres forhandlernetværk i urbane områder. Husqvarna lover desuden, at mere information om både E-Pilen Concept og andre elektriske modeller ikke er langt væk, så der går nok ikke længe, før vi ser første køreklare eksemplar!

Se flere detaljer på Husqvarna E-Pilen Concept i videoen herunder:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.