MC nyheder

Kawasaki udvikler hybrid-mc

Kawasaki har præsenteret deres virksomhedsstrategi for 2021 og frem, og ét af de mest spændende projekter er en hybridmotorcykel med både benzin- og elmotor.

Det var på EICMA-udstillingen i november 2019, at vi første gang så prototypen på Kawasakis rene elmotorcykel, der siden har fået konceptnavnet Endeavor. Udover elmotorcyklen har Kawasaki dog også planer om en hybridmotorcykel, der altså både kan køre på el og benzin, hvilket de præsenterede som del af deres fremtidsstrategi.

El i byen, benzin på landet
Hybridmotorcyklen, der endnu er på konceptplan, skulle være tiltænkt pendlere med korte til mellemlange daglige ture. En benzinmotor vil alene drive motorcyklen på motorvej og lignende, mens en elmotor og batteripakke ville give emissionsfri kørsel, når man kommer inden for bygrænsen.

 En kombination af el-, benzin- og hybridkørsel skal gøres konceptet til den oplagte pendlermaskine.

Derudover vil de to også kunne samarbejde for ekstra motoroverskud, hvis der for alvor skal vrides med højrehånden på en snoet landevej. Men ligesom med biler er hybridmotorcyklen dog mest oplagt som overgangsløsning, indtil batterirækkevidden bliver stor nok til, at benzinmotor til motorvejskørsel er overflødigt.

Så kom den på markedet i morgen, ville elkørsel i byen uden rækkeviddeangst på langture jo være et gyldent kompromis – men spørgsmålet er, om behovet når at uddø, inden Kawasaki får udviklet modellen færdig. Du kan se tankerne bag konceptet i videoen herunder:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.