MC nyheder

Køreskoler lægges sammen

To af Danmarks største motorcykelkøreskoler har slået sig sammen, efter KORTtilMC.dk og Lisbeths Køreskole ApS i starten af marts indgik et nyt samarbejde.

Umiddelbart inden coronavirus umuliggjorde uddannelsen af nye motorcyklister, indgik Lisbeths Køreskole og KORTtilMC.dk et samarbejde, så de er klar til at udklække nye tohjulschauffører, så snart krisen driver over.

Med Jesper Holmelund Petersen i spidsen har KORTilMC.dk gennem de sidste år skabt en af Midtjyllands største og mest populære MC køreskoler, med afdelinger i Århus og Viborg og nu slår de sig så sammen med Lisbeths Køreskole, der hvert år underviser over 1.000 MC-elever. Med samarbejdet vil de fremover kunne tilbyde motorcykelkørekort i 7 byer i Jylland og på Fyn.

- Vi er meget glade for samarbejdet med Jesper og resten af KORTtilMC.dk teamet, der gennem flere år har formået at levere undervisning i særklasse, og skabt en rigtig sund forretning, med mange glade kunder. Jesper bliver ansvarlig for afdelingerne Viborg og Århus, og skal stå for at udvikle det midt og nordjyske område yderligere de kommende år, udtaler Nikolaj Schnor fra Lisbeths Køreskole.

Teamet og jeg vil fortsætte vores mission om, at uddanne de absolut bedste motorcyklister. Vi kommer til at drage fordel af Lisbeths Køreskoles position på markedet, og vil fremover kunne tilbyde vores sædvanlige høje kvalitet, til markedets bedste priser, udtaler Jesper, fra KORTtilMC.dk.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.