Nye 890-eventyrer fra KTM

KTM’s råstærke 890 kubik twin fra 890 Duke R har også fundet vej til Adventure-klassen, hvor den i 2021 bliver hjertet i de to østrigske eventyrnyheder 890 Adventure R og Adventure R Rally.

KTM overlader 790-versionen til allroundeventyr, men går hele vejen med rendyrket offroad-opsætning af to nye 890 Adventure-modeller til 2021. KTM's Euro 5-opdaterede 890-rækkemotoren er klar til eventyropgaver med 105 hestekræfter ved 8000 o/min. og 100 Nm drejningsmoment ved 6.000 o/min. Rally-udgaven er traditionen tro standardmonteret med en lettere Akrapovič-lyddæmper.  

890 eventyrerne kommer med fuldjusterbar WP Xplor-affjedring. Nyt er også en lettere gitterrørramme i forhold til sidste års 790 Adventure – og 890’erne er begge monteret med Continental TKC 80 dæk.

Fælles for 890 Adventure R-modellerne er også en komplet elektronikpakke og TFT-skærm, hvor køreprogrammerne Street, Offroad og Rain er standard på eventyrnyhederne.

Rally-indstilling er kun standard på Rally, men kan tilvælges på standardmodellen, imens Bluetooth-integration af KTM My Ride-smartphone-appen er tilgængelig på begge.

890 Adventure R Rally er den mest rendyrkede til hardcore eventyr, og den skiller sig ud med længere fjedervandring, større frihøjde, specialfælge med slange, fladt rallysæde, rally-fodhvilere (bredere, lettere og mudderfri), klar vindskærm, ekstra winglets , op/ned quickshift og Rally-køreprogrammet.

KTM 890 Adventure R og 890 Adventure R Rally ventes klar i butikkerne til foråret 2021, men prisen er endnu ukendt.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit medlemsnummer nedenfor og tryk ”nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.