Af Christian Friis / 18-11-2022

Hvis du har læst MCTC-magasinet i løbet af 2022, vil du uden tvivl kunne genkende flere af de historier og personer, som nu også optræder i en ny tv-udsendelse fra DR.

I udsendelsen, der har fået titlen "At køre er at leve - Motorcyklens magi", følger vi fotograf Thomas Skou ud i det danske motorcykellandskab. Og det går ikke stille for sig, som du kan se i billederne herunder!

Her møder han blandt andre Michael Kvium, som MCTC bragte et stort interview med i årets første magasin.

Thomas Skou er også på besøg hos mandefællesskabet KnuckleGrease Garage og med Ducati Klub Danmark til raceday på Padborg Park – en reportage, der også var med i MCTC-magasinet #04 | 2022.

Den flamboyante fotograf tager også på tur med et par seje kvinder – heriblandt islandske Rakel Karlsdóttir, som var at finde på forsiden af MCTC-magasinet #05 | 2022.

Hop med Thomas Skou på motorcyklen og se hele udsendelsen, når den bliver vist på DR2 lørdag 19. november 2022 klokken 20. Kan du ikke vente, er den også allerede nu tilgængelig online på DRTV her.

Husk at du kan læse disse og mange andre spændende motorcykelhistorier i MCTC-magasinet, som udkommer otte gange årligt til alle medlemmer.

Læs også

Long Way Home

Nu kan du se 972 Breakdowns

FILM: 972 nedbrud på vejen til New York