Af Christian Friis / 12-12-2025

Foto: FortNine

Ombord på to gange Ducati Multistrada V4 Rally vil Ryan Kluftinger aka "Ryan F9" og hans kompagnon Connor Bondlow, også kendt som "45", forsøge at slå verdensrekorden for hurtigste jordomrejse på motorcykel. På bagsædet medbringer de filminstruktøren Edwin El Bainou, og dét er der en særlig grund til.

"Det er et farligt fjollet ræs over tusindvis af kilometer om dagen, med det polerede og autentiske øje, som kun en medkørende filmfotograf kan indfange. Delvis dokumentar og delvis mørk komedie – dette er motorcykelkørsel, som FortNine aldrig har vist det før," lyder det blandt andet i beskrivelsen, som udmønter sig i en film, der får onlinepremiere 27. december 2025, .

På mindre end 19 dage skal trioen køre fra Anchorage (Alaska) til Miami, Lissabon til Istanbul, Mumbai til Kolkata, Bangkok til Singapore og Perth til Sydney. Tidstagningen er inklusive alle flyrejser, grænseforsinkelser og sparsom søvn. Med til historien hører dog, at Ducati stiller Multistrada V4 Rally-motorcykler til rådighed på hvert kontinent.

Galleri: Stills fra "Yalla Habibi!"

Stillbillede fra FortNine-filmen "Yalla Habibi!", der får premiere 27. december 2025.

Filmen bliver den første i "fuld længe" (90 minutter) fra den populære canadiske YouTube-kanal "FortNine", som modtager økonomisk opbakning fra online-udstyrsbutikken af samme navn.

Filmen får officiel premiere i Rio Theatre-biografen i Vancouver, Canada mandag 22. december 2025, mens udgivelsesdatoen for at kunne se filmen online som nævnt er fem dage senere (27. december). 

Adgang til at se Yalla Habibi!, som i øvrigt betyder noget i stil med "lad os køre, bror!", kan dog forudbestilles allerede nu. Prisen er 9,99 dollars (cirka 65 danske kroner), og når du først har downloadet filmen, kan du beholde den resten af livet, skriver FortNine. Du finder filmen online her – se den officielle trailer herunder.

Se den officielle trailer for "Yalla Habibi!"

Stilbillede af video til forhåndsvisning

Læs også

Asfalten kalder: Køb af motorcykel

Long Way Home: Se traileren

Snigpremiere på Asfalten kalder