MC nyheder

Nu er der snart mc-træf i Fængslet, Horsens

  • 20180512-Nikolai Irinov Photography20180512-Nikolai Irinov Photography_MG_5324.jpg
  • 26907317_1586570551427288_4999362282446657850_n.jpg
  • 20180512-Nikolai Irinov Photography20180512-Nikolai Irinov Photography_MG_5326.jpg

Prison Ink Tattoo Festival fejrer i år fem års jubilæum i Kr. Himmelfartsferien 30. maj - 1. juni med tatovører, musik, motorcykler, amerikanerbiler, øl og mad.

Det er skandinaviens største tattoo festival, og ligesom sidste år er der igen i år et endags MC-træf lørdag d. 1. juni. Sidste år var Prison Ink Bike Meet en succes, og den gentages derfor i år, hvor alle med en motorcykel er velkommen til at deltage.

Fængslet har spændende, historiske rammer til at gøre et MC-træf til et særligt event på en unik location.
MC-træffet er et endagstræf, hvor man parkerer sin motorcykel og mødes inden for fængslets mure i den store gård og kan nyde en dag med øl, mad, motorcykler, amerikanerbiler, nye lovende rockbands på scenen og selvfølgelig masser af tatoveringer.

Til Prison Ink deltager 250 af verdens bedste tatovører, og de rejser til Horsens fra mere end 20 lande. Det er en arbejdende festival, så hvis man vil have lavet en ny fantastisk tatovering af de bedste tatovører, så er det til Prison Ink, at mulighederne er enorme.

Ideen med Prison Ink Bike Meet er at lave et hyggeligt endagsarrangement, hvor man kan mødes med nye og gamle bekendte og snakke motorcykler og opleve meget andet i afslappede omgivelser. Hvis man vil overnatte, er der masser af hoteller og vandrehjem i Horsens, ligesom Fængslet udlejer "celler" i deres eget hotel, SleepIn.

Kommer man på motorcykel til eventen koster det 100 kr. i entre. Normalpris: 150 kr. Samme dag afholdes også et Prison Ink Amerikanerbiltræf på plænen udenfor Fængslet. Fængslets prisvindende museum holder også åbent samme dag. Der købes særskilt entre til dette museum.

Prison Ink afholdes fra d. 30. maj til 1. juni 2019, hver dag fra kl. 12-01.

Mere info på:

www.facebook.com/prisonink.dk
www.prisonink.dk

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.