MC nyheder

Ny MCTC-fordel: Gratis vinterdækning

Som MCTC-medlem får du nu gratis vinterdækning til din motorcykel, hvis den er forsikret hos Topdanmark. Fordelen bliver helt automatisk tilføjet din police.

Vi er for alvor trådt ind i efteråret, og i den forbindelse vælger mange motorcyklister at opstalde den tohjulede og stille den væk for sæsonen – både på grund af vejret, men også fordi mc-forsikringen normalt ikke gælder i vintermåneder.

Men hvis du får lyst til en mc-tur i løbet af vinteren, skal du ikke længere ærgre dig over, at forsikringen ikke dækker. I hvert fald ikke, hvis du er MCTC-medlem og har din motorcykel forsikret hos Topdanmark.

En ny MCTC-fordel sikrer nemlig alle medlemmer gratis vinterdækning på mc-forsikringer hos Topdanmark. Det betyder, at du kan køre trygt gennem vintersæsonen med samme, solide dækning – helt gratis.

 

Fortsat 22 % i rabat

Den nye MCTC-fordel bliver automatisk tilføjet din police – og du behøver derfor ikke at foretage dig noget. Topdanmark sender en ny police til dig i løbet af efteråret, og vinterdækningen træder automatisk i kraft 1. december 2020.

Hvis du som MCTC-medlem allerede har vinterdækning til din motorcykel, bliver den gratis for dig fra 1. december 2020.

Udover gratis vinterdækning får du som altid 22 procent i rabat på din mc-forsikring hos Topdanmark, hvis du er medlem af MCTC.

 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til din mc-forsikring, kan du kontakte Topdanmark på telefon 70137913 eller kundeservice@topdanmark.dk.

Spørgsmål angående dit medlemskab (hvis du eksempelvis har glemt dit medlemsnummer) kan du stille til MCTC på tn@mctc.dk eller telefon 86116200.

Er du endnu ikke medlem af MCTC, men ønsker at blive det, kan du bestille medlemskab ved at trykke på billedet nedenfor.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.